Seminar D: Introduktion til samfundsvidenskab

AU Herning, Birk Centerpark 15, lokale 2131
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2015 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 25. januar 2016 - 12:00

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Hvad er den samfundsvidenskabelige metode, og hvad kan man bruge den til?

I vil på seminaret blive introduceret til samfundsvidenskaben gennem forskellige samfundsvidenskabelige metoder, og på den måde vil vi forsøge at vise, hvad der adskiller den samfundsvidenskabelige metode fra bl.a. naturvidenskaben og humaniora.

Efter en generel introduktion, vil tre Ph.d.-studerende, der repræsenterer forskellige fagligheder inden for samfundsvidenskaben præsentere tre forskellige metodiske tilgange med udgangspunkt i konkrete eksempler fra deres Ph.d.-projekter. I vil efter den fælles introduktion blive delt ud i grupper, hvor I får mulighed for selv at arbejde mere i dybden med de metodiske tilgange, styret af de tre Ph.d.-studerende.  

Workshop 1 v/Mathias Aaen ThuesenPh.d.-studerende på Institut for Erhvervskommunikation

Knowledge Ecosystems

Ph.d.-projekt: Hvordan opstår viden i vidensøkosystemer og hvordan kan organisationer facilitere vidensskabelse på tværs af organisatoriske grænser?

I workshoppen introduceres eleven til en teoretisk linse for økosystemer og viden. Herudfra arbejdes der med den enkelte deltagers kontekst som et eksempel på et økosystem, og vi identificerer i workshoppen hvilke elementer der er i et økosystem og hvilken viden der opstår på tværs af systemets kontekster. Til sidst præsenteres de endelige økosystemer for andre deltagere (i grupper af to) for at få et indblik i forskelligheden på tværs af kontekster, og for at se evt. ligheder og forskelle mellem andres og ens eget økosystem. 

Workshop 2 v/Maria Skov Jensen, Ph.d.-studerende på Institut for Virksomhedsledelse

Kodning af kvalitativ data

Ph.d.-projekt: Hvordan påvirker sensemaking processen implementeringen af strategiske top-down initiativer i en pluralistisk kontekst? I workshoppen introduceres kodning som en proces, hvor kvalitativ data opdeles i mindre, relevante dele, som gør det muligt at forbinde, sammenligne og kategorisere tekststykker i forhold til hinanden. Med afsæt i et udleveret datamateriale og en kodeliste skal de studerende i mindre grupper foretage en deduktiv kodning, hvor datamaterialet kodes systematisk med koderne fra kodelisten. Workshoppen vil give indblik i, hvordan koderne flyttes til de enkelte tekststykker fordi indholdet vurderes til at måle det begreb, som er udtrykt ved den givne kode.

Workshop 3 v/Anna Bager-Elsborg, Ph.d.-studerende på Center for Undervisning og Læring

Universitetsstuderendes tidsforbrug på deres studier

Udviklingsprojekt: Hvor meget tid bruger forskellige studerende på undervisning og forberedelse? I workshoppen skal eleverne ved hjælp af tabeller og grafer finde ud af, hvordan studerende fra forskellige studier bruger deres tid på henholdsvis forberedelse og undervisning, og hvordan sammenhængen er mellem disse to variable. Eleverne kommer til at udvikle deres egne hypoteser om sammenhængene, og vi kommer til at diskutere, hvordan man vil kunne undersøge disse.

Program

Kort introduktion til Aarhus BSS (hvilke uddannelser og fagligheder er placeret her)

Kort introduktion til: hvad er samfundsvidenskabeligmetode, hvorfor er det vigtigt?

3x15 min. oplæg fra Ph.d.-studerende fra Aarhus BSS

Aftensmad

Gruppearbejde ledet af Ph.d-studerende

Opsamling i plenum 

  • Type
    Obligatorisk