Nanoetik og nye lægemidler
I naturvidenskabens verden
Af: Søren Salomon Pedersen (årgang 2012).
Vi startede med at mødes alle sammen til en kort præsentation af studieområdet ”School of Science and Technology”. Der fik vi lidt af vide om, hvad det er for noget man laver lige præcis på den del af Aarhus Universitet.
Herefter var det meningen, at vi skulle have hørt noget om, at man simpelthen kunne gå hen og gro helt nye og friske organer, i stedet for at vente på en organdonor. Vi skulle have hørt noget om, hvordan man forsker inden for det felt osv. Men desværre, var den studerende der skulle have fortalt os om det syg.
Så vi gik derfor videre til noget som handlede om Nanoetik. Dette blev præsenteret af ph.d. studerende Julie Rasmussen. Nanoetik handler om, hvordan vi etisk skal gribe alle de muligheder, vi får igennem nanoteknologien, an. Først blev vi præsenteret for hvad nanoteknologien er for en størrelse. Vi fik ret hurtigt et klart svar: Småt!
Fordi, at nanoteknologi er sådan noget småt noget, så kan det måske være svært at forholde sig til hvis man ikke har arbejdet med det før. Derfor havde den forskerstuderende som fortalte os om emnet, lavede nogle sammenligninger vi kunne forholde os til. F.eks. hvor tykt ét enkelt hår er, set i forhold til nanometer, som er den måle-enhed man bruger, når man snakker nanoteknologi.
Da vi herefter vidste bare en lille smule om, hvad nanoteknologi er for noget, gik vi videre til den etiske del af emnet. Derfor blev vi kort introduceret til de forskellige etik-former man bruger. Igen fik vi nogle gode eksempler vi kunne forholde os til, og derfor var det også nemmere at forstå.
Igennem hele forløbet omkring nanoetik, blev vi også spurgt om hvad vi måske selv tænkte om at bruge denne nye form for teknologi i virkeligheden, altså, fordele og ulemper ved teknologien?
Efter oplægget om nanoetik, gik vi videre til oplæg om, hvordan det er at være studerende i Århus, på Århus Uni naturligvis. Vi fik besvaret nogle af de spørgsmål, man sikkert ofte kunne finde på at stille inden man selv skal ud og studere. Vi fik f.eks. information om, hvordan det er at starte på så stort et sted som Århus Universitet. Dette blev præsenteret af studerende Mie Sørensen.
Efter dette havde vi spisepause, med lækker mad og hyggeligt samvær med hinanden.
Til sidst, kom vi så ud på de forskellige workshops, som vi havde valgt forinden dette arrangement. Det var henholdsvis noget ved navn: ”Shortest Path problem”, præsenteret af PhD studerende Jacob Grauenkjær Thomsen, som omhandlede emnet datalogi, samt det at finde en problemstilling, hvordan beskriver man sådan en? Herefter at løse den, men også hvordan man så skal beskrive løsningen.
Det andet workshop der var mulighed for at melde sig på hed: ”Exoplaneter og søgen efter liv i rummet ” Det omhandlede, hvordan man søger efter nyt liv i rummet og hvor man skal kigge henne. I dette workshop blev man præsenteret for ordet Exoplaneter, som er planeter som kredser om andre stjerner end den sol vi kender, og som er planeter hvor man faktisk søger efter nyt, eller andet liv end det vi kender her på jorden. Dette blev præsenteret af studerende Daniel Thaagaard Andreasen.
”Design af nye lægemidler ” var navnet på det sidste, af de tre workshops man havde mulighed for at melde sig på og det blev præsenteret af ph.d.-studerende Anne Laustsen. Det omhandlede, hvordan man gør, når man vil skabe et nyt lægemiddel, hvor meget det koster, hvor lang tid det tager, men ikke også mindst, hvor lang tid og hvor mange processer det skal igennem, før det kommer ud på markedet. I dette workshop blev vi også præsenteret for definitionen på, hvad et lægemiddel egentligt er. Vi blev også spurgt meget til hvad vi tænkte og troede om nogle bestemte emner, dermed var der også mulighed for at stille spørgsmål hele vejen igennem.
Til sidst sagde vi farvel til hinanden, og så gik turen hjemad.