Tre tænkere, ét emne: Mennesket og sproget

Hjemme: Livestreames til din computer. Husk tilmelding både her på siden og på Folkeuniversitetets hjemmeside
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2020, 2019 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
1-årigt
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Søndag, 28. november 2021 - 12:00

v/ Kasper Lysemose

Siden Aristoteles har man i den filosofiske tradition bestemt mennesket som ‘det sprogbegavede væsen’. I dag ser vi da også, at den menneskelige kommunikation er blevet verdensomspændende og allestedsnærværende. Men netop i det lys kan det være aktuelt at tænke over, hvori vores sprogbegavelse egentlig består. Kan det ligefrem tænkes, at vi – til trods for den megen kommunikation – står i fare for at miste den?

Med udgangspunkt i Aristoteles gør Kasper Lysemose os klogere på, hvad tre relativt moderne tænkere har sagt om den sag: Nietzsche, der undersøger sprogets skabende rolle i menneskets fortolkning af verden; Heidegger, der undersøger sprogets meningsbærende betydning i udlægningen af eksistensen; og Agamben, der undersøger, hvordan mennesket overhovedet har taget sig selv i ed som ‘det sprogbegavede væsen’ og siden har levet i efterdønningerne af denne oprindelige sproghandling.

Denne forelæsningsrække streames live via programmet Zoom. Du modtager et link til streamingen via mail.

Du skal selv tilmelde dig forelæsningen på dette link på folkeuniversitetets hjemmeside. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig. Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. 



Seminaret afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet Aarhus

Bemærk, at tilmelding ved Folkeuniversitetet er forbundet med en egenbetaling. Tilmelding gælder til hele forelæsningsrækken med 3 gange.

  • Type
    Valgfri