Sommercamp 2014
Sommercamp 2014 arrangeres i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet, AR og BSS, Cheminova, og FN-forbundet.
Campen begynder søndag middag, hvor vi lægger ud med et akademisk foredrag for at slå tonen an. Herefter vil der være indkvartering og om aftenen får vi besøg af Stand-up komikeren Sanne Søndergaard, som vil holde foredraget: Fuck normal.
Mandag vil halvdelen tages med bus til Cheminova, som vil forestå en række naturvidenskabelige forelæsninger med afsæt i Cheminovas virksomhed. Den anden halvdel bliver på Herning Gymnasium og gennemfører model-UN i samarbejde med FN-forbundets skoletjeneste. Tirsdag bytter vi rundt.
Onsdag formiddag kommer MIkael Trolle, der er elitechef i Dansk Volleybaal forbund og onsdag eftermiddag bliver det hele lidt mere scary, her vil vi nemlig arbejde med monstre. Som optakt vil der være en skærkinjagende film på lærredet tirsdag aften for dem, der har lyst.
En gruppe elever fra årgang 2012 har meldt sig som tutorer og vil være med til at gøre sommercampen til en uforglemmelig oplevelse.
Onsdag aften kvitterer vi med en afslutningsfest, som vi alle forbereder tirsdag aften.
I kan se programmet herunder, både i skematisk og udpenslet form.
Der er en deltagerbetaling på 400,- kr. per deltager. Beløbet skal være indbetalt på reg.: 5077 konto 1255176 senest den 1. juni 2014.
Hvis I glæder jer bare halvt så meget som os, så kan det kun gå godt.
Mange hilsner
Birgit, Pernille, Gitte, Anne og Svend
Søndag 29. juni | Mandag 30. juni | Tirsdag 1. juli | Onsdag 2. juli | Torsdag 3. juli | |
Formiddag | UN Model og Cheminova | UN Model og Cheminova | Talentarbejde | Tak for nu | |
Frokost | Frokost | Frokost | |||
Eftermidag | Ankomst / indkvartering Speeddating Menneskerettigheder v. Sten Schaumburg-Müller Indkvartering | UN Model og Cheminova | UN Model og Cheminova | Monstre v./ Mathias Clasen, School of Arts, Aarhus Universitet. | |
Aftensmad | Aftensmad | Aftensmad | Festmiddag | ||
Aften | Fuck normalt | Sociale aktiviteter | Festforberedelse | Afslutning |
Søndag
12.00-13.00 | Ankomst og registrering |
13.00-13.15 | Velkomst v. Svend Thorhauge |
13.15-14.15 | Speeddating og deslige v. Gitte Ahlers Olsen og Pernille Steffensen |
14.30- 17.00 | Menneskerettigheder - et gode med indbyggede problemer v. / Steen Schaumborg-Müller, Professor, PhD, dr.jur., Juridisk Institut / Department of Law, Aahus Universitet Eftermiddagens tre elementer: 1) Hvad er menneskerettigheder, med præsentation af forskellige idehistoriske forståelser 2) Indholdet, med udgangspunkt i Verdenserklæringen (vigtigt punkt, ofte tales der om menneskerettigheder uden at man er klar over, hvad de nærmere går ud på) 3) Forholdet mellem menneskerettigheder og staters suverænitet, herunder spørgsmål om humanitær intervention og mere dagligdags og lokale spørgsmål om hvem der skal bestemme: en national lovgivningsmagts domstole? |
17.00- 18.00 | Indkvartering, udlevering af bestilte trøjer og spredt hygge |
18.00 - 19.00 | Aftensmad |
19.30- 21.00 | Fuck normal v. /Sanne Søndergaard Om ensomhed og angst. Om mobning og om at tage kampen op i stedet for at give op. Om alt det, de voksne ikke forstår, fordi de har glemt, hvordan det var. Om at tage livet alvorligt, selvom det ofte er til grin. Og om at føle sig helt forkert, selvom man faktisk er helt normal. Fuck normal er et foredrag med dybde og humor om at være teenager og mærke livet sådan rigtigt for første gang. Der er ingen tuttenuttede førstegangsforelskelser og hvad-vil-du-være-når-du-bliver-stor-emner i dette foredrag. I stedet er der fokus på fortvivlelse og forelskelser, på det sociale spil i ungdomsårene; klikedannelse, mobning og ensomhed. Og på de helt normale alt for store, alt for mange følelser, som man slet ikke kan styre. |
21.00-22.00 | Icebreaking og andet v. Pernille Steffensen |
Mandag (for den ene halvdel og tirsdag for den anden)
08.00 - 09.00 | Morgenmad |
09.00 - 12.00 | Model-UN Vi spiller rollespil hele dagen, hvor vi skal forsøg at løse situationen i Mellemøsten. Alle skal medbringe formelt tøj, der ville være gangbart til et møde i sikkerhedsrådet i FN. Denne folder skal ligeledes være læst inden sommercampen. http://www.fnforbundet.dk/media/33744/minimun%20konferencefolder.pdf |
12.00 - 13.00 | Middagsmad |
13.00 - 16.00 | Model-UN fortsat |
16.00 - 17.00 | Udlevering og læsning af bog til brug onsdag eftermiddag |
18.00 - 19.00 | Aftensmad (alle) |
19.00 - 21.00 | Turnering i hold: Rundbold, Fodbold, Hockey/Kasket, Høvdingebold og Ultimate v. Pernille Steffensen, Gitte Ahlers Olsen og tutor-gruppen. |
Tirsdag (for den ene halvdel og mandag for den anden)
06.30 - 07.15 | Morgenmad |
07.25 | Afgang med bus mod Thyborøn |
09.00 - 13.00 | Besøg på Cheminova. Introduktion til biologiske, kemiske, produktionsmæssige og globale problemstillinger. Rundvisning på laboratorier og i produktionen. |
13.00 - 13.25 | Frokost i kantinen |
13.30 - 16.00 | Besøg på Chemoniva. Oplæg til informationssøgning og beslutningsproces. Opdeling til gruppedrøftelse af dilemmaer i forhold til GMO, globalisering, produktion med mere. Afsluttende fremlæggelse i Auditoriet. |
16.15 - | Bus retur |
18.00 | Aftensmad (alle) |
19.00 - 21.00 | Forberedelse af underholdning til festen (alle) v. Gitte Ahlers Olsen og Birgit Hougaard |
21.30- 23.00 | Horror movie (frivilligt) |
Onsdag
07.30 - 08.30 | Morgenmad |
08.30 | Morgensamling v. Kristian Jensen, næstformand i Venstre |
09.00 - 12.00 | Talentarbejde v./ Mikael Trolle.
|
12.00- 13.00 | Frokost i kantinen |
13.15- 15.30 | Monstre v./ Mathias Clasen, School of Arts, Aarhus Universitet. Hvorfor tiltrækkes vi af uhyggelige film, bøger og computerspil, og hvorfor virker den slags historier i det hele taget? Vi véd jo godt at der hverken findes spøgelser eller vampyrer, men den velfortalte skrækhistorie kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på selv den mest forhærdede rationalist. Menneskedyrets fascination af uhyggelig underholdning skal forstås i lyset af vores evolutionshistorie og kognitive arkitektur, den måde vores centralnervesystem er skruet sammen på. I denne forelæsning med efterfølgende holdarbejde og fællesdiskussion skal vi tale om menneskets udvikling, gysergenrens struktur, funktion og historie, samt de videnskabsteoretiske udfordringer ved at arbejde tværfagligt. |
16.00 | Kollektiv festforberedelse v. Pernille Steffensen, Gitte Ahlers Olsen og Birgit Hougard |
17.00 | Individuel festforberedelse |
18.00 - 1.00 | Festmiddag |
Torsdag
08.00 - 09.00 | Morgenmad |
09.15 - 10.15 | Evaluering af ugen. v. Birgit Hougaard og Gitte Ahlers Olsen |
10.15 - 11.00 | Oprydning og afrejse |
-
TypeSommercamp