Seminar F: Frankenstein og det posthumane

Campus Herning, Aarhus Universitet, Birk Centerpark 15, lokale 8002-2053, 7400 Herning
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2021 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Fredag, 15. juli 2022 - 12:00

Frankenstein og det posthumane?

Med udgangspunkt i Mary Shelleys roman ”Frankenstein” (1818) introducerer Mads Rosendahl Thomsen til forskning i ”det posthumane” i litteraturen og sætter det i relation til etiske udfordringer i nutidens teknologi.

Vi går vi i dybden på humaniora og sætter fokus på begrebet menneske ved at stille os selv det spørgsmål, om begrebet overhovedet længere giver mening. Med os har vi professor Mads Rosendahl Thomsen fra litteraturhistorie ved Aarhus Universitet. 
 
 
Gruppespørgsmål:
 
Overvej fascinationen af det posthumane i tv, film og litteratur – inddrag eksempler, som I selv kender.
 
Kan det være uetisk ikke at ville bruge teknologi til at forandre mennesket?

Menneskets evne til at påvirke sig egen fremtid som biologisk art stiger voldsomt i takt med udviklingen i bioteknologien. En række områder berøres af disse forhold: politik, jura, lægevidenskab, æstetik og filosofi. I oplægget vil Mads Rosendahl Thomsen introducere til feltet med en række eksempler fra Mads' bog The New Human in Literature, der beskriver litteraturens forestillinger om et nyt menneske siden 1900 og forholdet mellem teknik, etik og æstetik. I vil få nogle spørgsmål til samtale i grupper, som vi slutter af med at diskutere i plenum.

Inden vi mødes, skal I have set nedenstående video og læst artiklen, som er skrevet af Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd

Program

16.00: Velkomst
16.05: Frankenstein og det posthumanee v/Mads Rosendahl Thomsen
17.30: Sandwich
18.00: Gruppearbejde omkring spørgsmålene:

  • a. Hvad skal der til for at tale om noget andet efter mennesket?

  • b. Har vi positive visioner om verden om 50 år?

  • c. Er normalitet en farlig idé?

  • d. Er vi ikke etisk forpligtet på at bruge teknologien til at gøre menneskers liv bedre på alle måder?

18.45: Opsamling og plenumdrøftelse af dagens spørgsmål
19.30: Tak for i dag.

Litteraturoversigt (til videre læsning)

Faglitteratur

Mads Rosendahl Thomsen: The New Human in Literature, 2013

Kasper Lippert-Rasmussen m.fl. (red.): The Posthuman Condition, 2012

http://www.nickbostrom.com/papers/future.pdf

Romaner

Olaf Stapledon: Last and First Men, 1930

Aldous Huxley: Brave New World, 1932

Michel Houellebecq: Elementarpartikler, 2002

Michel Houellebecq: Muligheden af en ø, 2004

Kazio Ishiguro: Slip mig aldrig, 2005

Margaret Atwood: MaddAddam, 2014 

Generelt om fordybelsesseminarerne

Fordybelsesseminarerne er struktureret således, at der er 10 seminarer, som I skal vælge 4 af. Der vil være ét fordybelsesvidenskab på Sundhedsvidenskab (HE), hvor I vil kunne vælge mellem forskellige fagområder, og der vil være tre fordybelsesseminarer på Naturvidenskab (ST), hvor I ligeledes vælger mellem en ræke fagområder. Både VIA University College, Humaniora (Arts) og Samfundsvidenskab (BSS) udbyder to fordybelsesseminarer i henholdsvis Aarhus og Herning.

Vi anbefaler meget, at I ikke lader geografi, men interesse afgøre jeres valg mellem de forskellige muligheder.

Som udgangspunkt vil der kun være plads til, at I vælger 4 af de 9 tilbud, men når vi har set fordelingen, kan det godt være, vi åbner for, at man kan tilmelde sig et ekstra.

Formål

Seminar F: Frankenstein og det posthumane har blandt andet til formål at give jer et eksempel på klassisk humanistisk analyse med afsæt i en konkret case.

Generelt om fordybelsesseminarerne

Fordybelsesseminarerne er struktureret således, at der er 10 seminarer, som I skal vælge 4 af. Der vil være ét fordybelsesvidenskab på Sundhedsvidenskab (HE), hvor I vil kunne vælge mellem forskellige fagområder, og der vil være tre fordybelsesseminarer på Naturvidenskab (ST), hvor I ligeledes vælger mellem en ræke fagområder. Både VIA University College, Humaniora (Arts) og Samfundsvidenskab (BSS) udbyder to fordybelsesseminarer i henholdsvis Aarhus og Herning.

Vi anbefaler meget, at I ikke lader geografi, men interesse afgøre jeres valg mellem de forskellige muligheder.

Som udgangspunkt vil der kun være plads til, at I vælger 4 af de 10 tilbud, men når vi har set fordelingen, kan det godt være, vi åbner for, at man kan tilmelde sig et ekstra.

  • Antal deltagere
    90
  • Type
    Obligatorisk