Seminar G: Afslutningsseminar: Giv de unge ordet
Vi afslutter jeres forløb på ATU │Midt med en spændende formiddag, hvor vi vil sætte netop jeres viden, kompetencer og erfaringer fra jeres forløb i spil.
Steno Museet, som er en del af Science Museerne ved Aarhus Universitet skal I starten af 2021 åbne en ny udstilling om kroppen, sundhed og data.
Og I er inviteret til at være med til at skabe den udstilling. I skal bringe jeres viden og kompetencer i spil, når I sammen med en række forskere og videnspersoner skal bidrage med viden, følelser, erfaringer og holdninger til både udstillingsindhold og til tematikker. Jeres input skal være med til at kvalificere udviklingen af udstillingen.
Program:
09.30: Ankomst, kaffe og crossaint
10.00: Velkomst og introduktionsforelæsning og rammesætning af dagens program. (Mulighed for at deltage på Zoom)
Kroppen, sundhed og data v/Linda Greve, formidlingschef på Steno Museet
10.30: Workshops x 3. I deltager i én af de 3 workshops i hele dagen. (Den ene workshop vil foregå online over Zoom, så jer, der gerne vil deltage online, kan være med)
Oplæg
Drøftelser
Gruppearbejde
Frugtpause
På alle 3 workshops vil I få ordet, og I vil inden for et bestemt narrativ skulle være med til at udvikle og arbejde med jeres idéer.
Steno Museet vil undervejs følge jeres drøftelser og idéudvikling, så den kommende udstilling i meget høj grad bliver skabt med udgangspunkt i det, I kommer frem til.
13.00: Giv de unge ordet v/professor Carsten Obel, Folkesundhed, Aarhus Universitet (Mulighed for at deltage på Zoom)
13.30: Tak for nu
Sandwich to go
Udgangspunktet for udstillingen er 'Giv de unge ordet' - et forskningsprojekt forankret på Aarhus Universitet - som sætter unges (mentale) sundhed og teknologibrug til debat ved hjælp af animationsfilm, podcasts, udstilling og et interaktivt dilemma-spil. Målet er dels at undersøge, hvordan samskabelse, dialog og tværmediel formidling kan nytænke forskningskommunikation, dels at fremme engagement, kritisk refleksion og dialog om både sundhed og brugen af teknologi hos de unge.
Vi starter dagen med morgenkaffe før kl. 9.30. Dagebs faglige program begynder kl. 10.00. Vi slutter dagens faglige indsatser kl. 13.30, og herefter vil I på behørig afstand sige på gensyn og vi ses - for det gør I! - til hinanden.
-
TypeObligatorisk