Praktikant til kommunikation, web, sociale medier og talentudvikling
Vil du arbejde på et lille sekretariat, hvor opgaverne er varierende og derfor forudsætter et godt overblik? Arbejder du struktureret og målrettet, og værdsætter du kontakt med mennesker? Arbejder du godt både selvstændigt og i samarbejde med andre?
Akademiet for Talentfulde Unge - Midt (ATU), Junior Talent (JT) og Viby Gymnasium tilbyder ulønnet praktik i et 3–6 måneders forløb inden for kommunikations- og eventopgaver - herunder medvirken til videreudvikling og implementering af vores kommunikationsstrategi, web, presse og sociale medier.
Vi tilrettelægger et målrettet praktikforløb sammen med dig tilpasset 10, 20 eller 30 ETCS.
Opgaverne vil være varierende med fokus på at:
• vedligeholde, opdatere og videreudvikle hjemmesiderne for ATU, JT og Viby Gymnasium
• give input og ideer til strategi, skrive tekster samt opdatere sociale medier
• deltage ved planlægning og afvikling af arrangementer og aktiviteter på ATU
• medvirke til registrering og databearbejdning
• Medvirke i større projekter – f.eks. webimplementering, udvikling af ny kommunikationsstrategi og strategiproces
Vi forventer, du er i gang med:
• En uddannelse inden for kommunikation og formidling eller lignende, det kan også være uddannelsesvidenskab eller æstetiske fag.
Endvidere har du:
• Interesse og flair for kommunikation, branding, online formidling og sociale medier
• Interesse og flair for webudvikling og drift samt CMS-systemer
• Gerne erfaring med layout, InDesign, Photoshop etc. samt et øje for grafik
• Et godt humør, gå-på mod, en fleksibel og samarbejdsvillig arbejdstilgang
Kort om os:
Akademiet for Talentfulde Unge er et tilbud til akademisk talentfulde elever på gymnasiet. Vi laver aktiviteter med det fokus at tilbyde faglige udfordringer, inspiration til fremtiden og et fællesskab med ligesindede. Vi har kontor sammen med Junior Talent, der er et talenttilbud til akademisk talentfulde elever på grundskoler, på Viby Gymnasium, og der vil også være tværgående opgaver mellem gymnasiet og de to talentprogrammer.
Ansøgninger sendes til svend@ungetalenter.dk snarest muligt - vi behandler ansøgningerne løbende.