Over grænsen til Brexit
Ved Folkeafstemningen i 2016 valgte det britiske folk Brexit, og den 31. januar 2020 forlod briterne EU efter 47 års medlemskab.
Det tager tid at vænne sig til forandringer og forstå, hvad det egentlig indebærer – både for befolkningen, for politikerne og for institutionerne. Fra de helt små ændringer, når det kommer til nethandel, til de store linjer, når det gælder eksempelvis politisamarbejde, fri bevægelighed og immigration.
I foråret 2020 livestreamede Sara Dybris McQaid, lektor i engelsk på Aarhus Universitet, om den dengang meget nye situation. Nu har Brexit over et år på bagen, så vi har givet hende ordet igen – denne gang til et indblik i, hvordan det er gået siden sidst.
45-60 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.
Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig.
Du skal selv tilmelde dig forelæsningen på dette link på folkeuniversitetets hjemmeside. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig. Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams.
Seminaret afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet Aarhus
-
TypeValgfri