Ambassadøraften om Frankrig - Livestream med Michael Starbæk Christensen

Hjemme: Livestreames til din computer
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2018, 2019 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
1-årigt
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 4. juni 2020 - 12:00

v/Michael Starbæk Christensen, Danmarks ambassadør i Paris siden marts 2019 og tidligere bl.a. departementsråd i Statsministeriet og politisk direktør i Udenrigsministeriet, cand.scient.pol. af uddannelse

I 2017 stormede Emmanuel Macron, lederen af bevægelsen La Republique En Marche!, ind i Élyséepalæet, da han overbevisende besejrede Marine Le Pen fra Front National i anden runde af præsidentvalget. Siden har han dog haft sit at arbejde for.

Macron har med sine mange reformer mødt folkelig modstand. 'De Gule Veste' gik på gaden i protest mod energiafgifter i 2018. Samtidig følte mange, at afstanden mellem eliten og folket voksede. Efter protesterne satte Macron gang i 'Den Store Debat' og inviterede borgerne til at give deres meninger til kende. Nu er Frankrig som resten af Europa og verden lammet af coronakrisen, som har ramt landet særligt hårdt. Det har også betydet, at Macrons vigtige pensionsreform er blevet udskudt.

Hvordan tegner situationen i Frankrig post-corona? Og hvad betyder det for Danmark? Er der paraleller mellem de politiske udfordringer i de to lande?

Få helt friske bud fra Danmarks ambassadør i Paris, Michael Starbæk Christensen, der også fortæller om livet som topdiplomat.

Program:

19.45: Velkommen, Sanne Gram Fadel, udlandsredaktør, DR

19.50: Et aktuelt blik på Frankrig, Michael Starbæk Christensen, ambassadør, Frankrig

20.10: Livet som ambassadør, Michael Starbæk Christensen i samtale med Sanne Gram Fadel

20.30: Spørgsmål fra publikum

20.45: Tak for i aften.

Arrangementet præsenteres i samarbejde med Udenrigsministeriet.

 
Der sendes et link til livestream pr. sms og mail kort tid før start. Du skal derfor selv tilmelde dig ("købe en billet", det er gratis) direkte ved Folkeuniversitetet og oplyse dine kontaktoplysninger, så du kan modtage link til streaming.
 
Tilmelding til Folkeuniversitetet her:
 
  • Type
    Valgfri