Hvad laver en retskemiker?
Danmark har tre retsmedicinske institutter, som hjælper politiet med undersøgelser og opklaring af personfarlig og organiseret kriminalitet. Mange kender til det klassiske obduktionsarbejde fra film og TV-serier, men en stor del af de retsmedicinske undersøgelser foregår i laboratoriet og udføres af retskemikere. I dette foredrag vil leder af Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet, Christian Lindholst, fortælle om arbejdet på retsmedicinsk institut med speciel fokus på retskemikerens rolle. Med udgangspunkt i konkrete sager fortælles bl.a. om narkotikaproduktion, forgiftningsdødsfald og arbejdet med moderne analysemetoder.
*OBS!
I skal være opmærksomme på, at jeres reserverede plads bortfalder kl. 17. Det er derfor vigtigt, at I ankommer før kl. 17, selvom foredraget først starter kl. 17.15.
Seminaret afholdes i samarbejde med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening.
-
Antal deltagere25
-
TypeValgfri