Sindslidelser
På rundtur i neuropsykiatriens forunderlige verden
Psykiske lidelser har været kendt af menneskeheden i mere end 2000 år, og har over de seneste 20-30 år indtaget en mere og mere fremtrædende plads i det danske samfund. Psykiske sygdomme hører i dag til de mest invaliderende og udfordrende lidelser. Der forskes på nationalt og internationalt plan intenst i at afdække biologien bag den oplevelsesverden de psykiske lidelser medfører.
I psykiatriens barndom var psykiatri en spekulativ videnskab, men med moderne teknologi kan det lade sig gøre at tage den psykiatriske forskning ud af det spekulative domæne og ind i laboratorierne.
I Danmark har man oprettet adskillige specielle forskningsenheder, som går i dybden med sammenhængen mellem det neurologiske og det psykiske - et nyt forskningsfelt, som har fået det rammende navn Neuropsykiatri. Neuropsykiatrisk forskning stiller i dag store krav til forskernes evner inden for molekylærbiologi, genetik, fysik og kemi og præsenterer en ny indgangsvinkel til de store klassiske problemstillinger.
Under foredraget vil vi sætte fokus på hjernens organisering og sammenhængen mellem molekyle og bevidsthed. Vi vil sætte de psykiske sygdommes biologi i både en neurovidenskabelig og en evolutionspsykologisk kontekst og prøve at kaste lys over hjernens reaktion på at flytte sig fra savanne til storby og fra stenøkser til laptops.
Ved Neuroforsker Benjamin Svejgaard, Stud. med. og hjerneforsker
Seminaret afholdes i samarbejde med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening
-
Antal deltagere33
-
TypeValgfri