Store vide verden - hvad nu? International politik med Martin Lidegaard

Et offentligt foredrag fra ATU Midt i samarbejde med Århus Statsgymnasium.

På mandag den 23. januar, har Trump været præsident i tre dage. Hvilke perspektiver giver det for det internationale samarbejde mellem verdens lande med Trump i Det Hvide hus?

Det har vi bedt Martin Lidegaard fortælle os om til åbent ATU Midt arrangement i samarbejde med Århus Statsgymnasium mandag den 23. januar kl. 15.30 - 17.15. (På Århus Statsgymnasium).
 
Martin Lidegaard vil fortælle om den geopolitiske situation, tidens største internationale udfordringer, og hvad det betyder for samarbejdet mellem verdens lande, når USA får ny præsident. Seminaret indledes med et oplæg, og derefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål fra salen.
 
"Det er fantastisk at så mange har valgt at komme med til vores første åbne arrangement" siger leder af ATU Midt, Svend Thorhauge, og fortsætter. "Det vidner både om den store interesse for internationale spørgsmål, og behovet for at lave aktiviteter, der går på tværs af de enkelte gymnasier."
 
Udover omkring 100 ATU-elever kommer der samfundsfagselever fra gymnasier i hele Region Midtjylland. Mere end 40 gymnasier er med til arrangementet, hvor vi forventer mellem 450 og 500 deltagere. Seminaret er det første i en række åbne ATU Midt - arrangementer, som vil blive afholdt i hele Region Midtjylland.