Tale til de unge talenter ved Svend Thorhauge.

Talenter, elever, deltagere, venner. Vi er faktisk altid lidt i vildrede, når vi tiltaler jer. Talentbegrebet er stadig under udvikling, elever er I nok, deltagere især og med tiden også venner.

I blev optaget for godt to år siden, fordi I havde et talentpotentiale. Eller fordi I havde et talent, der gav jer mulighed for at blive blandt de bedste. Altså talent som et elitepotentiale. Jeg kan selv bedst lide den sidste formulering, men det kan I ikke nødvendigvis.

Vi har spurgt en udvalgt gruppe af jer. Op imod halvdelen havde det svært med talentbegrebet. De var i tvivl, om de kunne leve op til mærkatet. Andre havde det helt fint med det, så var det jo ligesom klaret og de kunne koncentrere sig om andre ting. Fester og farver og den slags. Det sidste er faktisk et reelt problem i mange talentprogrammer. Altså ikke fester og farver, men at selve det at blive kaldt et talent bliver en sovepude. Talentmærkatet kan altså både fremme og presse, men også sløve og hæmme.

Derfor er det også vigtigt at være præcis med definitionen af talentet. Så det vil jeg være i det følgende. Talent er en mulighed – et potentiale. Det giver altså ikke mening at tale om talentpotentiale. Det er redundant og pleonastisk. Eller på dansk: Det er spild og noget sludder. For det fordobler eller gentager blot, hvad der ligger i ordet og begrebet. Og selvom man kan bruge ordet potentiale, som vi har fra fysikken, vil jeg hellere bruge det gode gamle danske ord; mulighed. For mens et potentiale kan udløses (fysisk) eller udnyttes (økonomisk), så skal en mulighed gribes.

Og tilgiv mig min kærlighed til ord. Men mulighed kommer af muelighed og er forbundet med både formue og formåen, så det er tæt ved talent, som jo er en møntenhed, vi kender fra det nye testamentes tid. Det giver altså god mening. Går vi til ordbøgerne, får vi forklaringer på mulighed som: det at noget kan blive til virkelighed. Og igen har vi et smukt dansk ord, fordi der i ’virkelighed’ gemmer sig ordet virke. Altså at fungere, men også at være virksom, at være sat i værk.

Talentet er altså en mulighed, som kan gribes og gøres virksom, og det, vi nu ved, er, at det kan det kun i rammer af et fællesskab. Det er det fællesskab, vi har givet jer her på Akademiet for Talentfulde Unge. Blandt andre fællesskaber. Men vel at mærke både et fagligt og socialt fællesskab. Og en faglighed, som både har været klassisk fag-faglig talentfremme, men som også har indeholdt en række elementer af talentpleje i forskellig grad. Altså har rammesat og midlet jeres eget arbejde med at udvikle jeres talent. Det er de to ben, vi går på i Akademiet for Talentfulde Unge. Og der skal som bekendt to ben til et fælles skridt. Det ene fremmer det andet og omvendt. Talentfremme og talentpleje.

Og derfor har vi også vekslet mellem at kalde jer for elever og deltagere. For elever er I naturligvis.

Elever er egentlig et fremmedord fra latin. Det betyder at opstige eller opløfte. Elever henviser til talentprogrammets fag-faglige indhold. Og som elever er I blevet klogere undervejs. Fået mere viden. Opnået nye erkendelser. Men I har også været deltagere. I har taget del. I har fået del. Og sammen har vi skabt det fællesskab, som I nu er en del af. Derfor er det strengt taget også noget vrøvl at tale om faglige og sociale fællesskaber. Et fællesskab er per definition socialt, og pointen er derfor også, at I nu gennem den fælles faglige interesse har skabt jer – sammen. Og derfor er mange af jer også blevet venner, og undertiden vover vi selv den tiltale og siger: kære unge venner.

Så kære unge talenter, kære elever, deltagere, venner. Kære gæster. Velkommen til.

Men velkommen til hvad? Ordlegen slutter nemlig ikke her. For nu ved vi, hvem I er. Men hvad er det så, vi er i færd med denne eftermiddag, og hvad er I blevet til?

Translokation er jo for meget sagt. Sådan set har hele forløbet været én lang translokation. Det, vi gør i dag, er at bevidne en indsats. Vi har inviteret til diplomoverrækkelse. Diplom kommer via latin fra græsk og betyder foldet papir. Og derfor bruger vi ordet i to betydninger i dag. For det første som den fysiske manifestation af den forandring, som forløbet gerne skulle have bevirket – gjort til virkelighed – i og hos jer. Men vi kender også til ordet fra diplomatiet, hvor diplomaterne præcis drog ud i verden med foldede stykker papir, som først lod sig udfolde for lukkede døre i de rette kredse. Og herfra har man så det afledte udtryk at være diplomatisk, som så smukt kan forstås som den kunst at vælge sine formuleringer omsorgsfuldt. Da vi havde seminar om retorik og argumentation, viste I til fulde, at præcis den disciplin bestrider I alle til perfektion – uanset studieretninger og gymnasieformer. På sin vis er det i høj grad et fælles udfoldet talent hos jer alle.

Jeg håber, I vil have begge betydninger med herfra i dag. I får et dokument, som dokumenterer jeres indsats, et foldet papir (diploma), som fortæller om udfoldelsen af jer, og I skal gå herfra med den værdighed, som en diplomat tager på sig, når hun repræsenterer noget, der er større end hende selv.

Det handler om videnskab. På jeres næstsidste seminar om akademisk feedback fik I mulighed for at opleve vigtigheden af at give sig selv ind i og hen til den fælles viden-skabelse. Formålet med seminaret var ikke at levere en fremlæggelse uden væsentlige mangler, sådan som 12-tallet så fantasifuldt beskriver det, men at give feedback med afsæt i de enkelte fremlæggelser og at vælge sine formuleringer omsorgsfuldt, så I gjorde den anden bedre og videnshorisonten større. Når det fungerede, var det godt – og hvor det fungerede bedst, var det videnskabelse i sin smukkeste form. Og ikke kun på det seminar. I sin tid, da I tog hul på jeres andet år hos os, havde vi et seminar om team og samarbejde. Og I fik alle en personprofil i hånden, som fortalte jer noget om, hvordan I kommunikerer med jeres omverden og ikke mindst, hvordan I kunne blive bedre til at kommunikere med dem, som I oplevede, I havde kommunikationsudfordringer med. Hvordan I kunne styrke fællesskabet, så alle kunne være med og ikke mindst, hvordan I kunne komme tilbage til jeres klasser på jeres gymnasier og være endnu bedre klassekammerater. Et spørgsmål, vi faktisk også tog hul på den sidste gang, vi var sammen, da vi sammen med Center for Sundhedssamarbejde på Aarhus Universitet havde arrangeret en konference om trivsel i læringssituationer.

Så det er ikke helt forkert at kalde jer diplomater efter dagens diplomoverrækkelse. For det er I også.

Så kære unge talenter, elever, deltagere, venner. Kære gæster og kære diplomater. Velkommen til diplomoverrækkelse og diplomatdimission. Velkommen til!

Jeg skal ved denne korte fortale blot komme omkring tre forhold.

For det første et ’sine qua non’: Alt dette var ikke muligt, hvis ikke Region Midtjylland var med. Hvis ikke Aarhus Universitet og Via University var med. Hvis ikke Studenterhus Aarhus og alle mentorerne, Studentervæksthus Aarhus, Folkeuniversitet, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, Aarhus Teater, Cheminova, FN-forbundet, Insights, High Performance Institute og fra dette forår også Mitsubishi Vestas Offshore og Mercuri Urval var med. Hvis ikke Advisory Board med Karina Boldsen som nyvalgt formand var med. Hvis ikke nærved alle gymnasierne i regionen var med. Hvis ikke alle disse institutioner solidarisk var med til at sikre et fælles talentudviklingsprogram i Region Midtjylland, så var det slet ikke muligt. Og hvis ikke alle I kommende diplomater havde valgt at give jer selv hen og investere jeres fritid, så havde det været ganske omsonst. Så en stor tak til den første gruppe for at gøre det muligt, og til jer unge for at udfolde muligheden.

For det andet, og jeg ved godt, jeg har sagt det før: Men det er vigtigt! I kommer alle fra gymnasiet med gode karakterer. Men jeres gennemsnit er ikke en investeringsportefølje, som skal investeres 100 %. I har næsten frit valg på alle hylder – ikke alene de øverste eller højeste hylder, men alle hylder. Så vælg med både hjerne og hjerte. Vi har forsøgt at udfordre jer undervejs, så I kunne finde frem til de bakker, hvor I stadig kører på den store klinge, mens andre falder ned i gruppettoen. Find netop de bakker i jeres videre færd, for her har I det sjovest, så her bliver I bedst.

Og for det tredje skal I have den sædvanlige formaning, som alle diplomater får fra Akademiet for Talentfulde Unge: Husk, at begavelse netop er, hvad ordet fortæller os – en gave. Det er med andre ord noget, I har fået, og derfor forpligter det også. Grav ikke jeres talenter ned i jorden, og sæt ikke jeres lys under en skæppe, men invester i jeres omgivelser, skab fællesskaber og vær lysende eksempler på jeres vej!

Og vend tilbage og fortæl os, hvordan det går; vi savner jer allerede lidt.

God vind!