Diplomoverrækkelse

Alle billederne fra dagen finder du HER

 

Kære unge talenter, uddannelsesminister, regionrådsformand, rektorer og talentkoordinatorer, kære samarbejdspartnere, forældre, bedsteforældre, onkler, tanter og søskende. Velkommen til diplomoverrækkelse for årgang 2012. 

 

Umiddelbart før jul stod vi med en logistisk udfordring pga noget så usædvanligt som forsinket entreprenørarbejde. Heldigvis åbnede Aarhus Teater sine døre og byd os indenfor på denne smukke store scene. Så kære Aarhus Teater, tak for jeres gæstfrihed og Café Hack, tak for jeres delikate køkken, det kommer vi alle til at nyde godt af lige om lidt.

 

For to år siden mødte vi en flok særligt udvalgte gymnasieelever fra hele Region Midtjylland til Kickstart i henholdsvis Viby og - for første gang - også i Herning. Det var jer, der nu sidder klar til at modtage jeres diplom for jeres deltagelse i vores program. Mikael Trolle, der var og er sportschef i Dansk Volleyballforbund og nu også er landstræner, stillede jer det subtile spørgmål til Kickstarten: Vil I gerne udnytte jeres potentiale og præstere, eller vil I bare gerne være lykkelige? 

 

Spørgsmålet var subtilt, for når man er gjort af det stof, som I er gjort af, bliver man aldrig lykkelig, hvis man ikke bliver udfordret i sit potentiale, hvis det spirende talent ikke får mulighed for udfoldelse. I hvert fald ikke i det lange løb. Men på den korte bane truer mageligheden altid, især hvis der ikke er nok at stå op til og for. Men der er jo altid sig selv at stå op for, som det hedder med en anglicisme.

 

Og talent forpligter. Ikke så meget for at sikre det skatteprovenue, som skal betale pensionen for alle os andre i salen i dag, (selvom det selvfølgelig er en positiv bieffekt). Men derimod fordi man ikke skal sætte sit lys under en skæppe, men i stedet lad det lyse sammen med alle de andre, så verden bliver lidt lysere.

 

Det er ikke bare floskler og gamle vendinger, men visdom indlagt i vores sprog. Alle har noget at bidrage med, og vi er hver især forpligtet til at bidrage med det, vi har FÅET at gøre godt med. Det kom jo ikke af sig selv.

 

Vi har trukket jer gennem et forløb, hvor I har fået indsigt i de mange akademiske kringelkroge og de forskellige forskningstraditioners tilgang til videnskabelse. Vi har givet jer alle en persontypeprofil, så I har fået indsigt i jeres egne kringelkroge og forskellige kommunikationsstyrker. Vi har indbudt jer til, eller nogle vil måske sige, at vi har budt jer en camp midt i sommerferien med faglige udfordringer fra meget tidlig morgen til langt ud på aftenen og afsluttet den med en forrygende fest, I selv stod for indholdet af. Og det sidste endda helt uden alkohol. Det sidste er værd at nævne, for I er så mange, der selv bemærkede det. Man bliver høj at at være fuld på viden i udfordrende selskab. Og det var en veltilrettelagt fest, I havde planlagt!

 

Og til sidst har I arbejdet med jeres egne projekter i FÆLLESSKAB. Det er også en pointe i sig selv. Den sidste gang i mødtes inden afslutningskonferencen, havde I alle medbragt en skitse til et projekt og I sad i små grupper og styrkede hinanden projekter i timer. Jeg ved, det gav rigtig mange af jer rigtig meget. Ikke blot fik i kvalificeret respons på jeres egne projekter, men I blev klogere og kyndigere af at give de andre feedback og måske mest af alt: af at høre de konstruktive og forbedrende spørgsmål de andre i gruppen kunne bidrage med. Jeg tror, det for mange af jer blev tydeligt, hvor dialogisk akademisk analyse og videnskabelse er. Eller, som jeg sagde til jer på sommercampen: What you give is what you get.

 

Jeg skal nå at sige en sidste ting til jer, mens jeg stadig har jeres opmærksomhed. En af jeres forgængere fra sidste årgang skrev noget interessant på Facebook forleden. Da hun valgte uddannelse stod hun med en udfordring, som også I vil komme i: der er nærmest frit valg på alle uddannelseshylder, fordi jeres karakterer er så gode, som de er. Så hun valgte en uddannelse, der krævede et højt gennemsnit: man kan vel kalde rationalet: Mest mulig uddannelse for karaktererne. Men jeres karakterer fortæller ikke noget om, hvor jeres potentiale bedst udfolder sig. De fortæller kun noget om jeres valgmuligheder. Så nu har hun valgt om til noget andet, som hun bliver meget bedre til, måske en af de bedste, også selvom hun så kun fik brugt nogle af sine karakterer. Hvis man kan sige det. I skal leve med jeres uddannelse resten af livet, det er en fælle af de helt ægte. Så gør jeg umage, når I snart skal til at vælge uddannelse, og vælg med både hjerne og hjerte.

 

Alt det her, vi fejrer i dag, ville slet ikke være muligt, hvis ikke der var en lang række organisationer, som støttede op om projektet. Så jeg skal også benytte lejligheden til at sige tak til Region Midtjylland for finansiel opbakning, Aarhus Universitet i alle dets afskygninger og formationer, Studenterhus Aarhus og ikke mindst alle studielivsmentorerne, Folkeuniversitetet, Aarhus Universitetsforlag,

Ungdommens Naturvidenskabelige Forening,Det Unge Akademi, Cheminova

Insights, FOF, Advisory Board og naturligvis alle de samarbejdende gymnasier. Uden jer var vi intet, og de unge talenter ikke nær så meget. Tak!

 

Og så en sidste tak til jer, det handler om. I har været en fornøjelse at samarbejde med. I vil hinanden, I vil også og vi ser med stor forventning frem til at følge jeres videre færd i livet.

 

Tillykke med det!