Udenfor de vante rammer
Introduktion til samfundsvidenskaben
Af: Ester Marie Aagaard
Tirsdag d. 16/04 skulle ATU holdet til Aarhus universitets campus i Herning. Først var der stor forvirring omkring placering, var det Herning eller var det Aarhus? nu når der udtrykkeligt stod Aarhus universitet? Men heldigvis endte hele flokken i Herning og vi var samlet igen. Dagen bød på to foredrag, efter vi havde fået en lille introduktion til AU i Herning. Første foredrag handlede om ”Undersøgelser af børns hukommelse for begivenheder”, et spændende foredrag hvor vi blev introduceret til bla. I-tracker, en maskine som kan følge øjets fokus. En maskine som ifølge Peter Krøjgaard forelæseren er en vidunderlig opfindelse. Han fortalte om hvordan tilfældige sammentræf kan føre til nye og spændende opdagelser og viden. Et foredrag som gav os ny viden til eftertanke. Derefter spiste vi sammen. Lokalet var fuld stemning- snak og grin. Sidst men ikke mindst var der et foredrag om ”Forandring, innovation og udvikling – hvad skal der til?”. Forelæseren Michael Nørager var begejstret for at indvie os i sin viden og brændte tydeligt for emnet, hvilket kun gjorde det hele mere spændende. Vi skulle bla. selv tænke over innovation, forandring og udvikling i 10 minutters dyb stilhed. Man kunne høre en nål falde til gulvet. Så kom foredraget til en ende og dagen var slut. Vi sagde på gensyn og folk var straks på vej hjem efter en spændende dag.