Dine biceps styrer dine valg
På fordybelse i samfundsvidenskaben.
Aff: Hasse Stræde Hansen (årgang 2011)
Torsdag aften gav os et dybere indblikSocial Science og hvordan grundlaget for økonomiske og politiske valg blev dannet.
Alexander Koch lagde ud på engelsk og fortalte om det økonomisk rationelle menneske, Homo Economicus. Vi blev præsenteret for forskellige spil inden for økonomiske valg, blandt andet Diktator spillet, og Ultimatum spillet. Her skulle vi alle bestemme hvor meget af 100 kr vi ville give til en vilkårlig person. Og til sidst kom der penge på bordet fra Alexs side, og to piger vandt 50 kr hver.
Bagefter kom Michael Bang Pedersen på, hvor vi hørte om hans studier om politiske valg og hvordan forskellige faktorer spillede ind. Overraskende nok opdagede han at sult spiller en stor rolle når det kommer til politiske valg, ligeså gør størrelsen på ens biceps. Det var rigtig interessant at få en dybere forståelse for hvad der bestemmer ens valg.
Michael introducerede os også til Tillidsspillet. Et spil om penge og hvor meget man stolede på andre mennesker. Her kom Homo Economicus ind igen, og hvordan to spillere skulle spille spillet for at få flest penge.
Desuden var en af konklusioner fra Michaels gode forelæsning, at de modeller vi idag bruger til at tage samfundsøkonomiske valg egentlig stammer fra da vi levede i små grupper. Vores valg var egentlig ikke designet til store samfund, men mere små samfund.
Aftenen sluttede af med små grupper, hvor der blev diskuteret hvordan man skulle gribe Tillidsspillet an, især når faktorerne blev ændret.