Kunsten af forføre og komplettere

Af: Kathrine Pahuus

Weekenden i marts den 8., 9. husede Viby gymnasium hundrede unge talenter. Hundrede unge, hvor der iblandt dem fandtes stor mangfoldighed. Til fælles havde de dog spændingen og modet på det kommende døgns begivenheder. I vente var forelæsninger holdt af gæster fra fakultetet Arts, forsyninger fra den kyndige kantine på Viby gymnasium, som vi tidligere havde erfaret, og ikke mindst sociale aktiviteter bl.a. med titlen akademisk x-faktor.

Vi samles for at forføres

Klokken fire åbnede ballet, og programmet for dagen begyndte. I Viby gymnasiums auditorium sad hundrede veloplagte elever og ventede på at blive introduceret til hele universet og metoden som hører humaniora til. Hvis man skulle tage et skøn var der nok i forsamlingen af stx’er en lille overvægt af unge med naturvidenskabelige linjer på gymnasiet. Hvis dette lille overtal af mennesker havde haft den overbevisning, at humaniora er overflødigt eller endda uinteressant, er det svært at forestille sig, at de ikke blev rystet lidt i deres tro, da religionsforsker Anders Klostergaard indtog scenen. Han holdt et foredrag, med tydelig passion for humaniora, som ikke kunne undgå at smitte. Han formåede at indvie os i kulturvidenskabens verden og hvad den åbner op for, gennem flere tusind års evolutionshistorie. Senere på dagen udtalte en elev at Anders Klostergaard faktisk fik humaniora til at lyde som en videnskab med substans. Naturligvis en meget inkarneret tilhænger af naturvidenskaben.

Efter at det første foredrag nåede sin ende kun fire minutter over tid, hvilket Anders Klostergaard beklagede, bevægede vi os over til kantinen for at proviantere, før det faglige program fortsatte. Klokken seks var vi igen på pletten, og blev introduceret til to mænd fra henholdsvis litteraturvidenskab og nordisk. Dette foredrag have overskriften Mandlige brystvorter og andre eksplosioner. Umiddelbart var der nok ikke mange i lokale der havde tydet denne overskrift uden anden oplysning. Under denne besynderlige titel stod der dog videre eller: Hvad handler kulturvidenskab om? Nu var spørgsmålet bare hvordan man lige kunne besvare netop det spørgsmål ved at bygge et foredrag op om mandlige brystvorter. Dette formåede Stefan Iversen og Tore Rye Andersen. Bevæbnet med humor, karisma og en forbløffende forståelse for at formidle kulturvidenskabens budskab og metode, blev vi forført.

En fauna af talenter

Vi havde nu afsluttet døgnets faglige program, og videre på dagsordenen var det sociale samvær. Kreativiteten var i højsædet, da vi blev delt op i grupper, arrangeret sådan, at det var uundgåeligt at få nye bekendtskaber. Vi blev overrakt en case i hver gruppe og denne skulle vi fremføre på den mest kreative og underholdende måde som vores samlede artilleri af fantasi kunne komme op med. Hele denne operation havde titlen akademisk x-faktor. Vi fik hele aftenen til rådighed til at gå i tænkeboks og udtænke den bedste måde at fremvise netop vores case på. Arbejdet med casen gav mulighed for at lære hinanden at kende og også hvilke styrker man hver især besad. Det var tydeligt at vi hundrede mennesker, til trods for udvælgelse og kriterier for optagelse, alle var vidt forskellige mennesker. Dog var det soKathrine Paahuusm om, at den fælles interesse og begejstring for netop vores fælles forum gav mulighed for åbenhed og man kom hurtigt ind på livet af hinanden.

Ind på livet af hinanden kom vi da også, da der klokken ti var arrangeret noget man næppe kan kalde tik. Måske tik gange ti. Vi endte med at løbe rundt mellem hinanden som en stor flok fnisende og jublende galninge til fare for alt, der kom løbende i modsatte bane. Da vi var godt varme og var bumpet ind i tilstrækkelig mange, skulle vi gå rundt og hilse på hinanden, give hinanden hånden og fortælle lidt om os selv gennem mimik. Da aktiviteterne var ovre, stod vi og prustede, lettere udmattet men glødende, og med en følelse af at være blevet samlet som et hold. Nu var vi frie til at gå i seng, men det var der nok ikke mange der gjorde, set fra ét sæt øjne i hvert fald.

Uanset om man havde sovet ti eller fem timer, var alle oppe til dåd klokken ni, hvor der var servering af brunch. Da tallerknerne var smidt i affaldssækkene, var der x-faktor. Semifinalerne blev afholdt i to grupper. Alle indslag var overraskende og fantasifulde og de medvirkende var overbevisende og sjove at se på.  Efter semifinalerne blev vi samlet, med fire finalister, to udvalgt fra hver gruppe. Vinderen blev opførslen af en case, som beskrev hvordan storken kommer med børnene i Sønderjylland. En af de medvirkende i denne sketch havde tidligere udtalt at de nok havde gode chancer, for når man har en græsplæne, gud og et flygel, så kan det ikke blive helt uden succes.
Svend Thorhauge rundede dagen af, og vi ryddede op i fællesskab, heldigvis solbeskinnede. Endnu mere heldigt var det at vi nu kunne gå fra Viby gymnasium forført af Arts og ikke mindst det fællesskab som vi nu deler.