Efteråret begynder på Health
Efterårsprogrammet for årgang 2011 rummer både fagintroduktion og formidling
Efter forårets introduktioner til fakulteterne Arts, Tecnology and Science samt Business and Social Science er turen nu kommet til Health, som den 12. september vil give en introduktion til deres forskellige uddannelser og de muligheder, som de efterfølgende giver. Introduktionen foregår på Aarhus Universitetshospital Skejby, og der vil også blive mulighed for at komme i nærkontakt med medicinske udfordringer. Derudover står efterårets program på innovation og formidling. I samarbejde med Centre for Advanced Visualization and Interaction på Aarhus Universitet gennemfører vi en innovationsworkshop, hvor vi skal se på samvirket mellem videnskab og samfund. Sammen med internetavisen Videnskab.dk gennemfører vi en kommunikationsworkshop med fokus på formidling af akademisk stof og endelig afholder vi et dobbeltseminar om sprogparallelisering, hvor vi både vil forholde os overordnet til de sprogkrav, der stilles til studerende og akademiske medarbejdere, og gennemføre en English Contest, som træner deltagernes engelskkundskaber.
Se mere her:
Program for årgang 2011, efteråret 2012 (onlineversion)
Health: http://health.au.dk/om-health/
Videnskab.dk: http://videnskab.dk/