Universets slemme drenge
Umiddelbart ser vores Univers ganske rart og idyllisk ud, når vi kigger på det fra vores position i Mælkevejsgalaksen, hvorfra vi let kan se fredelige himmellegemer som stjerner, planeter og galakser. Oveni det, og desværre for de fredelige himmellegemer, er der også knap så fredelige himmellegemer i Universet, som fx udspyr enorme mængder af Röntgenstråling eller æder stjerner og planeter. De er fx gigantiske sorte huller, hvide huller, ormehuller, pulsarer, quasarer og blazarer og er blandt de mest eksotiske, bizarre og ofte uforklarlige fænomener Universet. I foredraget her vil jeg netop snakke om de eksotiske, bizarre og uforklarlige opdagelser, som er gjort i Universet på det seneste, hvilket blandt andet inkluderer en del nye forskningresultater om gigantiske sorte huller.
V. /Ole Eggers Bjælde,
Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet
Seminaret afholdes i samarbejde med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening
-
Antal deltagere30
-
TypeValgfri