Seminar F: Den posthumane horisont (Fordybelsesseminar, humaniora, ARTS)
Kan - og vil - mennesket overskride sig selv?
Vi går vi i dybden på humaniora og sætter fokus på begrebet menneske ved at stille os selv det spørgsmål, om begrebet overhovedet længere giver mening. Med os har vi professor MSO Mads Rosendahl Thomsen fra litteratur ved Aarhus Universitet.
Menneskets evne til at påvirke sig egen fremtid som biologisk art stiger voldsomt i takt med udviklingen i bioteknologien. En række områder berøres af disse forhold: politik, jura, lægevidenskab, æstetik og filosofi. I oplægget vil Mads Rosendahl Thomsen introducere til feltet med en række eksempler fra Mads' bog The New Human in Literature, der beskriver litteraturens forestillinger om et nyt menneske siden 1900 og forholdet mellem teknik, etik og æstetik. I vil få nogle spørgsmål til samtale i grupper, som vi slutter af med at diskutere i plenum.
Inden vi mødes, skal I have set nedenstående video og læst artiklen, som er skrevet af Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd
Video: http://www.ted.com/talks/juan_
enriquez_will_our_kids_be_a_ different_species.html "Er vi menneskelige om 100 år", Jacob Birkler: http://www.etik.dk/debat/2014-06-23/er-vi-menneskelige-om-100-år
Program
16.00: Velkomst
16.15: Introduktion til feltet: teknik, etik, æstetik
17.15: Introduktion til gruppearbejde
17.30: Sandwich
18.15: Gruppearbejde omkring spørgsmålene:
a. Hvad skal der til for at tale om noget andet efter mennesket?
b. Har vi positive visioner om verden om 50 år?
c. Er normalitet en farlig idé?
d. Er vi ikke etisk forpligtet på at bruge teknologien til at gøre menneskers liv bedre på alle måder?
19.00: Opsamling i plenum
19.30: Tak for i dag.
Litteraturoversigt (til videre læsning)
Faglitteratur
Mads Rosendahl Thomsen: The New Human in Literature, 2013
Kasper Lippert-Rasmussen m.fl. (red.): The Posthuman Condition, 2012
http://www.nickbostrom.com/
Romaner
Olaf Stapledon: Last and First Men, 1930
Aldous Huxley: Brave New World, 1932
Michel Houellebecq: Elementarpartikler, 2002
Michel Houellebecq: Muligheden af en ø, 2004
Kazio Ishiguro: Slip mig aldrig, 2005
Margaret Atwood: MaddAddam, 2014
Generelt om fordybelsesseminarerne
Fordybelsesseminarerne er struktureret således, at der er 10 seminarer, som I skal vælge 4 af. Der vil være ét fordybelsesvidenskab på Sundhedsvidenskab (HE), hvor I vil kunne vælge mellem forskellige fagområder, og der vil være tre fordybelsesseminarer på Naturvidenskab (ST), hvor I ligeledes vælger mellem en ræke fagområder. Både VIA University College, Humaniora (Arts) og Samfundsvidenskab (BSS) udbyder to fordybelsesseminarer i henholdsvis Aarhus og Herning.
Vi anbefaler meget, at I ikke lader geografi, men interesse afgøre jeres valg mellem de forskellige muligheder.
Som udgangspunkt vil der kun være plads til, at I vælger 4 af de 9 tilbud, men når vi har set fordelingen, kan det godt være, vi åbner for, at man kan tilmelde sig et ekstra.
Formål
Seminar F: Den posthumane horisont har blandt andet til formål at give jer et eksempel på klassisk humanistisk analyse med afsæt i en konkret case.
-
Antal deltagere80
-
TypeObligatorisk