I skal prioritere én af de tre workshops, som I helst vil på. Vi sørger for en fordeling, der går op. I foretager jeres prioritering her.
Workshop 1: Superledere v/Jan Arlt, Institut for Fysik og Astronomi I en superleder løber ledningselektronerne uden nogen modstand. Der sker derfor ikke noget energitab til termisk energi.
I dette projekt skal I arbejde med to serier af eksperimenter. I den ene serie skal I eksperimentere med superledning, og I skal udføre eksperimenter, der illustrerer Meissner-effekten.
I den anden serie skal I arbejde med flydende kvælstof og finde rumfanget af en mængde kvælstof, som er overgået fra flydende form til gasfase.
I skal desuden ved hjælp af Ohms lov finde resistansen af en konstantantråd ved forskellige temperaturer.
Max 24 deltagere
Et "materiale" er ethvert fast stof, der har nyttige egenskaber. Vi har avancerede materialer overalt omkring os i hverdagen; magneter, Li-ion batterier, solceller, konstruktionsmaterialer, katalysatorer, osv.
Materialekemi er den gren af kemien, hvori man studerer, fremstiller og udvikler den slags materialer.
Aftenens workshop byder på en lille tour-de-force i materialekemi, dens syntesemetoder og redskaber - både i teori og praksis.
Max deltagerantal 24
Workshop 3: Hukommelsens molekyler v/Magnus Kærgaard, Institut for Molekylærbiologi og Genetik - DANDRITE På neuroforskningscenteret DANDRITE arbejder vi bl.a. med at forstå, hvordan erindringer lagres i hjernen. Hukommelse er grundlaget for, at vores livshistorier kan forme os til unikke individer, men vores hjerne er ikke blot en neutral båndoptager, nogle oplevelser lagres et helt liv, hvorimod andre er glemt med det samme. Alt dette afgøres af proteiner i hjernen. Som deltager vil du komme til at høre om, hvordan vi identificerer og beskriver de proteiner, der bestemmer om oplevelser gemmes. Vi vil også gå på rundtur i laboratorierne og se, hvordan man afgør om, en mus kan huske, og vi vil høre om, hvordan et molekyles udseende kan undersøges.
Max deltagerantal 20
Formål
Seminar I: Fordybelsesworkshops på naturvidenskab og ingeniørvidenskab har blandt andet til formål at give konkrete indblik i de naturvidenskabelige discipliner med afsæt i konkrete cases og herunder at vise nogle af de konkrete metoder, som de forskellige discipliner bringer i anvendelse.
Generelt om fordybelsesseminarerne
Fordybelsesseminarerne er struktureret således, at der er 10 seminarer, som I skal vælge 4 af. Der vil være ét fordybelsesvidenskab på Sundhedsvidenskab (HE), hvor I vil kunne vælge mellem forskellige fagområder, og der vil være tre fordybelsesseminarer på Naturvidenskab (ST), hvor I ligeledes vælger mellem en ræke fagområder. Både VIA University College, Humaniora (Arts) og Samfundsvidenskab (BSS) udbyder to fordybelsesseminarer i henholdsvis Aarhus og Herning.
Vi anbefaler meget, at I ikke lader geografi, men interesse afgøre jeres valg mellem de forskellige muligheder.
Som udgangspunkt vil der kun være plads til, at I vælger 4 af de 10 tilbud, men når vi har set fordelingen, kan det godt være, vi åbner for, at man kan tilmelde sig et ekstra.