Vores nydelsesfulde hjerne

Aarhus Universitet, Søauditorierne, Wilhelm Meyers Allé, bygning 1250
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2017, 2018 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 18. februar 2019 - 12:00
v/Morten L. Kringelbach professor, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin  - Center for Music in the Brain 
 

Hør om hvordan forskningen i nydelse og begær kan være en nøgle til at forstå hvordan vores hjerne er indrettet og hvordan vores livskvalitet kan forbedres. 

Hjerneforsker Morten Kringelbach er verdens førende ekspert i nydelse og hvordan sanselig og social nydelse i høj grad er med til at definere vores liv, men også hvordan manglen på nydelse, anhedoni, har stor betydning for lidelser som depression, kronisk smerte og spiseforstyrrelser.
På tværs af alle kulturer er det fx klart at musik giver velvære, glæde og hjælper sociale relationer. Forskningen har givet ny indsigt i hvordan det i musik og andre kunstformer er forventningsglæden som kan føre til nydelse. Og hvordan mere generelt vores forventninger og forudsigelser er væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål. 

Du vil høre om hvordan resultater fra computermodellering og hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, afdækker hvilken betydning mange nydelser som fx mad, sex, rusmidler og musik har for vores livskvalitet.

Seminaret afholdes i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus og livestreames i flere byer.

Seminaret begynder kl. 19.00, men billetten er bortfaldet ved fremmøde efter kl. 18.45. Afkrydsning sker i nærheden af elevatoren på etagen på samme niveau som søen.

Er der livestreaming, du kan tage til, som er tættere på end Søauditorierne i Aarhus, er du velkommen til det. Du skal ikke tilmelde dig her på siden, men efter foredraget skrive til anne@atumidt.dk, at du har været til seminaret, og det vil blive registreret på din aktivitetsoversigt.

 

  • Antal deltagere
    35
  • Type
    Valgfri