Beregnelighed

Aarhus Universtiet, Auditorium E, Institut for Matematik, Aarhus Universitet
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2017, 2018 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 18. marts 2019 - 12:00

v/Kasper Green Larsen, Lektor, Aarhus Universitet - Institut for Datalogi

Computere har revolutioneret vores hverdag som ingen anden teknologi har gjort det. Vi bruger i dag computere til at løse alle mulige former for beregningsopgaver, lige fra søgning efter information, til udvikling af sygdomsresistente planter, til at sende e-mails til hinanden og til fremstilling af nye typer medicin. Udefra kan det måske se ud til at computere kan løse alle de beregningsproblemer vi ønsker at løse. Desværre er det langt fra tilfældet. I dette foredrag dykker vi ned i Alan Turings verden og ser på computerens begrænsninger. På fascinerende vis eksisterer der en helt familie af vigtige beregningsproblemer som ingen endnu ved hvordan man får en computer til at løse. Det interessante er, at lykkedes det at løse bare ét af disse problemer, ja så får man automatisk en løsning til alle problemerne. Det vil i praksis have enorme økonomiske og samfundsmæssige implikationer. Alle former for transport ville kunne planlægges optimalt, så mennesker og varer flyttes hurtigere og billigere. Vi ville blive bedre til at forudsige vejret, bedre til at lave billedgenkendelse på computere, og der ville ikke være brug for matematikforskere da alle matematiske sætninger ville kunne bevises hurtigt og effektivt af en computer.


Seminaret afholdes i samarbejde med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening.

I skal være opmærksomme på, at jeres reserverede plads bortfalder kl. 17. Det er derfor vigtigt, at I ankommer før kl. 17, selvom foredraget først starter kl. 17.15.

 
  • Antal deltagere
    30
  • Type
    Valgfri