Machine learning: Kan computeren lære sig selv kemi?
Aarhus Universitet, Institut for Matematik, Auditorium E, Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 3. september 2018 - 12:00
Nye programmeringsteknikker og ikke mindst øget computerregnekraft har banet vejen for at computere kan genkende skjulte mønstre i komplekse data. Feltet går under betegnelsen "machine learning", idet computerne synes at lære, mens de kører.
Man møder machine learning mange steder - ofte uden at tænke over det. Når din Spotify app mixer musiknumre ind i dit flow af musik, har den benyttet machine learning til at finde mønstre i andre brugeres musikvalg og derigennem forsøgt at gætte, hvad du måtte bryde dig om at høre. Tilsvarende er det machine learning og mønstergenkendelse, der er på spil, når Facebook app'en kan finde ansigter i billeder, du måtte uploade.
I vores forskning ved Institut for Fysik og Astronomi har vi sat os for at se, hvor meget elementær kemi computeren kan lære ved at benytte machine learning metoder til at finde mønstre i databaser over kendte egenskaber ved molekyler, klynger af atomer, og faste stoffer.
I foredraget vil de basale metoder i machine learning blive introduceret, og der vil blive vist eksempler på, hvorledes computeren lykkes med at gennemskue simple kemiske koncepter ud fra databaserne.
Seminaret afholdes i samarbejde med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening.
I skal være opmærksomme på, at jeres reserverede plads bortfalder kl. 17. Det er derfor vigtigt, at I ankommer før kl. 17, selvom foredraget først starter kl. 17.15.
-
Antal deltagere20
-
TypeValgfri