Seminar G: Stråling og felter – i teori, forskning og anvendelse

Aarhus Universitet, Campus Aarhus, Langelandsgade 120, Bygning 1523, Auditorium F (Fysisk auditorium)
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2012 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Tirsdag, 10. september 2013 - 12:00

På dette besøg vil vi gå i dybden med emnet ”Stråling og felter”.

I vil både få en introduktion til hvad stråling og felter er og høre mere om, hvordan man arbejder med dette inden for forskellige fagområder. Efter nogle korte introduktionsforedrag vil I blive delt i tre grupper, der hver vil arbejde videre med emnet indenfor enten geoscience, fysik eller kemi. Her vil I både høre mere om teori og forskning og også selv prøve kræfter med stoffet. 

 

Gruppe 1: Mekaniske bølgefelter gennemskuer Jordens hemmeligheder.

Time A: Refleksion af bølgefelter finder energi: Vi ser på lydskanningsbilleder fra Nordsøen, og I skal prøve kræfter med udvælgelse af placering til en ny boring efter geotermisk energi eller olie.

Time B: Refraktion af bølgefelter ser klodens dybe indre og vulkaners kilder: I finder de vigtige laggrænser i Jorden fra saltdiapirer til den flydende kerne, og vi henter i den forbindelse også friske data fra det europæiske datacenter i Holland.

 

Gruppe 2: Proteiner, struktur og funktion

Efter en introduktion til proteiner, vil I høre om hvordan man ved brug af felter og stråling kan opnå viden om proteiners struktur og funktion. I vil både komme til at høre om forskellige teknikker: NMR (kernemagnetisk resonans), røntgenstråling og computer-simuleringer. I vil også komme til at lave en øvelse og høre om aktuelle forskningsprojekter.

 

Gruppe 3: Stråler og felter i fysikken

Rigtig meget af forskningen i fysik og astronomi drejer som om stråling og felter, og i aftenens program vil du blive introduceret til hvordan fysikkens store maskiner, acceleratorerne, bruger elektriske og magnetiske felter til at skabe meget hurtige partikler. Som eksempel vil vi se nærmere på acceleratorerne ASTRID I og II, hvor der vil være rundvisning. Du vil også høre om radioaktiv stråling og dens indvirkning på menneskekroppen.

 

Efter tilmeldingsfristen vil I modtage et link, hvor I skal prioritere, hvilken gruppe I helst vil på.

  • Type
    Obligatorisk