Sex - hvad er meningen?

Aarhus Universitet, Institut for Matematik, Auditorium E, Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2016, 2017 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 19. februar 2018 - 12:00
 
Sex opstod i urhavet for over en milliard år siden og blev hurtigt en bragende succes i livets videre udvikling. I dag er sex simpelthen overalt, og evolutionen sikrer, at sex er kommet for at blive.
 
Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at når man kratter på overfladen af et menneske, så dukker der et dyr op, som både er formet og styret af sex. Styringen kan foregå på snedigste vis, så det ikke er dit bevidste jeg, men dyret indeni, der ender med at finde den rigtige kæreste. Hvilket udseende skal din potentielle partner så have for at finde nåde for dyrets kritiske blik - og hvorfor?
 
Vi skal også høre om de unge på Jamaica, der dansede sig frem til en partner med gode gener. Og om de schweiziske piger, der valgte med næsen ved at gå efter fyren med den mest tiltrækkende lugt på sin brugte sove-T-shirt.
 
Men hov: Hvor blev kærligheden af i alt dette? Og hvad betyder denne viden om mennesket for vores opfattelse af os selv som enestående væsner med enestående egenskaber? Alt dette vil vi svare på, når vi ser på sex hos mennesker og andre dyr gennem evolutionsbiologiens briller.
 

Seminaret afholdes i samarbejde med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening.

I skal være opmærksomme på, at jeres reserverede plads bortfalder kl. 17. Det er derfor vigtigt, at I ankommer før kl. 17, selvom foredraget først starter kl. 17.15.

 

  • Antal deltagere
    30
  • Type
    Valgfri