Molekylære maskiner og organiske computere
Forestil dig mobiltelefoner, der kan indeholde milliarder af musiknumre, digitale kameraer, der kan indeholde milliarder af billeder, eller at meteorologerne kan lave holdbare vejudsigter et halvt år ud i fremtiden. Hvis disse herligheder skal blive til virkelighed, kræver det, at en ny computerteknologi bliver udviklet, fordi den teknologi vi bruger i dag ikke er god nok til at opbevare og behandle så meget information.
I mange år har forskere forsøgt at fremstille en organisk computer, der har potentialet til at blive så lille, at hundrede af nutidens computere kan være på det areal, der svarer til størrelsen af ét enkelt sandkorn. Ved hjælp af syntetisk kemi er man i dag i stand til at fremstille en speciel type organiske molekyler, som kaldes rotaxaner (se billede). Rotaxaner kan fungere som molekylære maskiner og i foredraget vil det blive beskrevet, hvordan molekylære maskiner fremstilles og hvordan de er blevet brugt til at fremstille komponenter til organiske computere.
Seminaret afholdes i samarbejde med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening
Find vej HER
-
Antal deltagere30
-
TypeValgfri