Seminar E: Introduktion til naturvidenskab og ingeniørvidenskab

Aarhus Universitet, Auditorium I, bygning 1514, lokale 213, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2017 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 19. februar 2018 - 12:00

Naturvidenskab 

Hvad er Science and Technology for et sted? Hvordan adskiller det sig fra de andre fakulteter? Hvem læser der? Hvem forsker der? Hvad laver de egentlig?
 
Efter denne aften kan du danne dig svar på disse spørgsmål. Du vil høre lidt generelt om Science and Technology, du vil møde en forsker, du vil snakke med studerende, og du får selv fingrene ned i noget af det faglige stof, der er karakteristisk for naturvidenskab. 
 
Program
 
16.00 – 17.00: Velkomst og foredrag v. Jacob Sherson
 
Hverdagen som kvanteforsker
Jacob Sherson vil forrtælle lidt om livet som forsker; om hvad han arbejder med i dagligdagen, og hvordan hans interaktion med andre forskere, de studerende og verden uden for murene er. Jacob Sherson er eksperimentalfysiker og har et eksperiment i kælderen, hvor de prøver at bygge en kvantecomputer, som vil være mere kraftfuld end alle normale computere i verden tilsammen. I arbejdet møder de mange uløste udfordringer, og i et nyt forsøg på at inddrage almindelige brugere af internettet i løsningen af disse har de udviklet spiluniverset www.scienceathome.org.
 
I skal medbringe computer til foredraget, og I vil et par dage inden arrangementet modtage et link, I skal registrere jer på inden arrangementet.
 
17.00 - 17.45: Aftensmad
 
17.45 – 20.00:  Vælg én af fire forskellige workshops. 
 
20.00: Seminaret afsluttes i de respektive workshops. I prioriterer workshop her.
 
Wokshop 1: Biologi: Evolution - morfologi og molekylærbiologi
Evolution spiller en vigtig rolle for at forstå naturvidenskab. Måden at arbejde med evolution har ændret sig fra at handle om karaktertræk til i dag at tage afsæt i molekylærbiologien. 
I workshoppen arbejdes der med stamtræer både ud fra morfologi (karaktertræk) og molekylært data. Herudover skal vi se på co-evolution - altså arter der udvikler sig sammen med andre arter.
 
Workshop 2: Fra kvantecomputer til kunstig intelligens
I vores www.scienceathome.org projekt har mere end 250,000 mennesker bidraget til at løse problemer i alt fra kvantefysik til hjerneforskning og derved givet nye perspektiver på, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, og hvordan næste generation af kunstig intelligens kunne se ud. Prøv nogle af spillene og forstå blandt andet, hvad en skvulpende kop vand har med udviklingen af verdens hurtigste computer -  en kvantecomputer - at gøre.
 
Workshop 3: Ingeniør - bioteknologi: Bioteknologi, proteiner og det molekylære puslespil
Workshoppen tager afsæt i det praktiske aspekt i bioteknologien (GMO, enzymer, biobrændstof, fermentering m.m) med udgangspunkt i produkter og processer, som de fleste kender til. Målet med workshoppen er at se bioteknologien og den generelle naturvidenskab, der er overalt i vores hverdag.
 
Workshop 4: Ingeniør - bygningsdesign: Holistisk bæredygtighed
Bæredygtighed er kommet i fokus og er blevet en salgsstrategi, derfor kigger vi på begrebet bæredygtighed med afsæt i jeres hverdag.
 
Workshop 5: Igeniør - Teknisk kemi: Design en fabrik med flowdiagrammer
Workshoppen vil anskueliggøre beskrevne kemiindustrielle processer i et flowdiagram med baggrund i et kendskab til strømme til og fra anlæg eller processer.
 
Formål:
Seminar E: Introduktion til naturvidenskab har blandt andet til formål at give jer en indsigt i konkrete naturvidenskabelige metoder som eksempler på cases, man kan beskæftige sig med på naturvidenskab.
  • Type
    Obligatorisk