Den 6. sans hos dyr

Aarhus Universitet, Ny Munkegade 118, bygn. 1530, Auditorium E, 8000 Aarhus C
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2011, 2012 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 18. februar 2013 - 12:00

Vi mennesker bruger vores sanser til at indsamle information fra det omgivende miljø for at danne os en opfattelse af vores omgivelser. Den opfattelse er baseret på en sammenligning af det vores sanser fortæller os, og så modeller fra tidligere sanseoplevelser lagret i hukommelsen. Det betyder også, at oplevelsen af vores omgivelser er begrænset til at bestå af ting som vores sanser kan opfatte. Mange dyr har udviklet sanser som er vidt forskellige fra vores, og som tillader dem at opfange signaler fra deres omgivelser, der giver dem mulighed for at løse opgaver, der for os mennesker virker overnaturlige, og som får os til at tale om at mange dyr har en 6te sans. Dette foredrag handler om sådanne 6te sanser hos dyr: hvordan insekter kan se ultraviolet lys reflekteret fra blomster, hvordan skildpadder, fugle og bakterier ved hjælp af magnetoreception kan navigere i jordens magnetfelt, hvordan elektriske fisk kan finde vej i mudret vand ved at måle på afbøjning af et selvskabt elektrisk felt, hvordan slanger kan opfatte varmen fra en mus i nattemørket, hvordan sæler kan følge fisk ved hjælp af deres knurhår og hvordan hvaler i dybhavet kan bruge biosonar til at finde små hurtige blæksprutter.

Seminaret afholdes i samarbejde med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening

Find vej HER

  • Type
    Valgfri