Kvantemekanik
Kvantemekanik
Kemikere og fysikere beskriver verdens mindste byggesten med teoretiske formler fra den såkaldte kvantemekanik. Formlerne er utroligt præcise i alle områder af fysikken og kemien, men de er samtidigt meget mærkelige: Indtil vi måler på dem, er partikler tilsyneladende flere steder på samme tid, og målingerne giver altid tilfældige resultater. De videnskabsmænd, som selv skabte teorien i perioden 1900-1930, blev aldrig enige om, hvordan vi skal forstå kvantemekanikkens mere paradoksale sider, og der føres stadig intense diskussioner mellem fysikere og filosoffer om kvantemekanikkens dybere betydning.
Efter en introduktion til kvantemekanikken vil jeg med udvalgte "highlights" fra det sidste årti illustrere, hvordan starten af det 21. århundrede byder på forskning og nye indsigter i de grundlæggende aspekter af kvantemekanikken. Kvantemekanikken er, med titlen på et 70’er-hit ”still crazy after all these years”, og den nyeste forskning sigter mod spændende og snedige anvendelser af dens særeste egenskaber i super hurtige kvantecomputere, i telekommunikation, der umuligt kan aflyttes og i nye teknologier til hurtige og præcise målinger.
*OBS!
I skal være opmærksomme på, at jeres reserverede plads bortfalder kl. 17. Det er derfor vigtigt, at I ankommer før kl. 17, selvom foredraget først starter kl. 17.15.
Seminaret afholdes i samarbejde med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening.
-
Antal deltagere60
-
TypeValgfri