Seminar I: Vi sætter fokus på Naturvidenskab

26. februar mødes vi anden gang i det nye år. Her vil vi i samarbejde med Faculty of Science & Technology sætte fokus på naturvidenskabens verden.

Program

15.45 – 16.00: kaffe, te, kakao og boller, Vandrehallen ved Institut for Matematik, bygning 1530

16.00-16.15: Velkomst og præsentation af dagens program, Auditorium E, 1533-103

16.15-16.45: Fællesforedrag ”Kvadratrod to” ved lektor Klaus Thomsen, Institut for Matematisk, Auditorium E, 1533-103

16.45 – 18.00: Workshop – Vælg et af nedenstående workshops via nedenstående link  

18.00- 18.30: Middag

18.30-19.45: Workshop fortsat

19.45-20.00: Afslutning og afrunding

___

Du kan komme på ét af de 5 workshops, prioriter dine ønsker via nedenstående link.  Vi kan desværre ikke love, at alle får deres 1. prioritet opfyldt.

Angiv din prioritet senest torsdag den 21. februar kl. 12.00

http://services.science.au.dk/apps/postlister/iframe11592.asp?listeID=854

Workshops

Initiering af hjerteslaget, ved studerende Anders Holm

"Imens du læser denne tekst vil dit hjerte slå over 100 gange. På et helt liv, slår det over 3 milliarder gange. Det pumper blod rundt i hele din krop uden at du behøver tænke på hvordan eller hvorfor. Hvis det fejler, bare kortvarigt, vil du ikke overleve. Hjertet aktiverer sig selv og er selvkørende, men kan påvirkes af hjernen og andre organer eller hormoner.

Når hjernen forsøger at styre dit hjerte, sender den signaler via nerver og hormoner. Nervesignaler er elektriske udladninger som transporteres langs lange, fedtindpakkede celler. Hormoner er biokemiske stoffer, som aktiverer celler på forskellig vis.

Hjertet er en muskel, og denne muskel bliver aktiveret af en elektrisk udladning som løber igennem specielle celler for at få hjertet til at trække sig sammen i den rækkefølge der skal til for at pumpe blodet korrekt igennem dine lunger, og derefter ud i hele din krop.

Lokale: 1531- 011 –D01

Grafen – fremtidens vidundermateriale, ved Line Kyhl og Louis Nilsson

Forestil dig at du med et stykke grafit kan tegne en streg så tynd, at den kun består af et enkelt lag af kulstofatomer - så har du dannet det helt unikke materiale der kaldes grafen. Grafen blev opdaget i 2004 af de russiske forskere A. Geim og K.S. Novoselov og siden er studierne af dette todimensionale materiale, der altså kun består af kulstof, ekspanderet verden over. Grafens ekstraordinære egenskaber består blandt andet i, at det har den højeste elektriske ledeevne af alle kendte materialer ved stuetemperatur og så er det utrolig stærkt - omtrent 200 gange stærkere end jern.  Det er derfor ikke uden grund at grafen bliver kaldt et vidundermateriale og er spået til at revolutionere materialevidenskab. Nobelprisen i fysik blev dermed også tildelt Geim og Novoselov i 2010 for deres opdagelse og arbejde med grafen.

I Surface Dynamics Lab på Aarhus Universitet prøver vi at forstå grafens egenskaber på atomart niveau ved blandt andet at undersøge, hvordan grafen interagerer med forskellige atomer og materialer. Vi benytter en unik teknik, der kaldes scanning tunneling microscopy (STM) som udnytter kvantemekaniske effekter til at afbilde en ledende overflade med atomar opløsning. Med STM vil I få mulighed for selv at scanne på grafen og lave fantastiske billeder af hvordan atomerne er placerede. I vil også se effekter af grafens interaktion med den metaloverflade det er placeret på. I vil udføre eksperimenterne i specialdesignede vakuum kamre og med et STM der konkurrerer blandt verdens hurtigste – nemlig det såkaldte Århus STM, der er udviklet på Aarhus Universitet. Dette er en enestående chance for at få et blik ind i atomernes ellers så utilgængelige verden.  

At skyde ildfluer med en laser, ved Kristian Støchkel

En laser er på mange måder en perfekt lyskilde, men problemet med mange lasere er imidlertid, at de har et meget begrænset bølgelængdeinterval, hvor de kan lyse effektivt. I vores laboratorium har vi en laserkilde, som kan tunes over hele det synlige område – og lidt til.

Samtidigt har vi en lagerring – ELISA – en lille accelerator, den første i verden af sin slags, som kan få ioner til at svæve nøgne rundt i et lufttomt rør, kun ved hjælp af elektriske felter. Gennem et vindue kan vi skyde på ionerne med laserlys ved forskellige bølgelængder og studere hvordan lyset påvirker dem. Det bliver især spændende, når vi fodrer ELISA med komplekse, fotoaktive biomolekyler, såsom luciferin, der får ildfluer til at fluorescere, eller retinal, som er proteinet vores øjne opfanger lys med.

I vil få lejlighed til at undersøge laserlyset samt deltage i et eksperiment, hvor lyset udnyttes til at undersøge absorptionsegenskaberne af en specifikt biomolekyle.

"Ingen Organdonor? Så gror jeg bare mine organer selv!, ved studerende Julie Hostrup

Kan du forestille dig en verden, hvor der fremstilles kunstige og naturtro organer i sygehusenes laboratorier? En verden hvor man kan erstatte en syg eller ødelagt lever med en ny lever, som er blevet dyrket i et reagensglas?

En gren af nanoteknologien kaldet tissue engineering beskæftiger sig med, hvordan dette kan blive muligt og undersøger, hvordan vi kan bruge stamceller til at gro selv de avancerede organer.

Vi skal se på, hvordan forskerne har grebet den udfordring an, hvordan man kan bruge stamceller styre udviklingen af forskellige organer, og ikke mindst diskutere, om det overhoved er noget forskerne skal bruge tid på – Er der en grænse for, hvad forskerne skal have lov til at udvikle?

Lokale: 1531- 015 –D02

"Hvad er chancerne for at blive rig?" ved studerende Pernille Nissen

Vi ser på, hvordan sandsynlighedsregning kan blive et anvendeligt hjælpemiddel i din hverdag.

Hvem vil ikke gerne være rig? Og kunne det ikke være fantastisk, hvis der ikke skulle arbejdes hårdt for det? Vi skal se på, hvorledes sandsynlighedsregningen kan være et uundværligt værktøj i jagten på det spil, hvor der er gode chancer for at blive rig.

Først vil jeg kort introducere jer for sandsynlighedsregningens historie, hvorefter vi skal diskutere den påvirkning gambling har på mennesker. Dernæst skal I stifte bekendtskab med nøglebegreber og regneregler inden for mængdelære og sandsynlighedsregning. Afslutningsvist skal vi beregne sandsynligheden for, at lige netop en af jer vinder den helt store præmie.

Målet er, at I skal kunne redegøre for begrebet middelværdi, at I skal lære at beregne sandsynligheden for at vinde i et givet spil og at I skal stifte bekendtskab med den matematik, der skjuler sig i gamblerens univers. Vejen til målet vil være præget af forskellige typer af opgaver, nye spændende universitetsformler og ikke mindst clickere.

Lokale: 1531-019 –D03