Manipuleret af markedsføring

Aarhus Universitet, bygn. 1530, l. G122, Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2014, 2015 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 3. november 2016 - 12:00

Manipuleret af markedsføring?

Adfærdsdesign – hack dine omgivelser og flyt adfærd

v/Jacob Lund Orquin, lektor i virksomhedsledelse, Aarhus Universitet

Grønne fodspor til offentlige skraldespande, automatiske tilmeldinger til nyhedsbreve, fluer i urinaler, små tallerkener ved buffeten, flugt fra zombies på løbeturen og sms-påmindelser om tandlægebesøget.

Vi guides, puffes og prikkes i stigende grad af veltilrettelagte nudges, interfaces og servicedesigns i vores hverdag. Mantraet bag denne tilgang til adfærdsændringer er, at det oftere er lettere at ændre menneskers adfærd ved at ændre på deres omgivelser snarere end at søge at ændre deres holdninger. Dette vel at mærke uden at bruge traditionelle påvirkningsstrategier som informationskampagner eller økonomiske afgifter.

I denne forelæsningsrække præsenteres en række perspektiver på, hvordan adfærdsdesign anvendes til at ændre menneskers adfærd online såvel som i den virkelige verden. Forelæsningsrækken henvender sig til alle med interesse for områder som psykologi, antropologi, kommunikation, marketing, arkitektur UX og design. Undervisningen tager afsæt i bogen 'Adfærdsdesign' (Plurafutura Publishing), som kan inkluderes i prisen.

Tilrettelæggere: Adjunkt i psykologi Niels Holm Jensen, Aarhus Universitet og adjunkt i spil og mediepsykologi Andreas Lieberoth Wadum, Aarhus Universitet

Seminaret afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet Aarhus

 

  • Antal deltagere
    20
  • Type
    Valgfri