Seminar I: 3 fordybelsesworkshops på naturvidenskab og ingeniørvidenskab
Fordybelse på naturvidenskab og ingeniørvidenskab
Til fordybelsesseminarerne på Science and Technology den 20.9 og den 13.10 vil du få mulighed for at fordybe dig inden for et af fakultetets fagområder. Du vil få mulighed for at fordybe dig i et af disse fagområder - både i teori og praksis:
- 20.09: Robotter (matematik, fysik, idéhistorie, biologi, informationsteknologi, ingeniørvidenskab)
- 20.09: Nanoscience (fysik, kemi og matematik)
- 20.09: Tarmkræft (biologi, bioteknologi) (OBS: Foregår i Foulum)
- 13.10: Menneskedyret (biologi)
- 13.10: Materialekemi (kemi, fysik)
- 13.10: Superledere (fysik)
- 13.10: Candy Crush Saga (matematik)
Program
16.00 - 20.00: Program på institutterne
Workshop I1: Robotter - nu som hjælpere og personlige trænere i sundhedssektoren
"Mødested: Workshopppen foregår i Nygaard-bygningen (Bygning 5335, Finlandsgade 21, 8200 Aarhus N) som ligger tæt på Storcenter Nord. Det er den store glasbygning på hjørnet mellem Finlandsgade og Helsingforsgade. Det letteste er at benytte indgangen fra Finlandsgade. Her vil underviserne stå og tage imod jer. Den første del af undervisningen foregår i Peter Bøgh Auditoriet som ligger i midten af bygningen."
I SKAL MEDBRINGE JERES COMPUTER!
Abstract: Humanoide robotter er ikke længere et fjernt fremtidsscenarium, men derimod godt på vej til at blive en del af vores hverdag. De fleste af os kan sagtens genkende en robot, når vi ser en – men hvad er en robot egentlig, og hvordan kan den hjælpe os? Det vil vi se nærmere på i denne workshop, hvor vi vil have fokus på, hvordan robotter bruges inden for sundhedssektoren. I vil møde robotten NAO, som bruges til genoptræning af hjerneskadede børn, og I vil få indblik i de mange overvejelser, man må gøre sig, når man skal have robotten til at interagere med børn. I vil også få mulighed for selv at lære at programmere robotten og se den udføre det, I har lavet i praksis.
Monte Carlo Lokalisering
MINERVA er en robot, som kan vise publikum rundt på museer og fortælle om det de ser. For at det skal kunne lade sig gøre, er MINERVA nødt til at vide, hvor den er i museet.Da MINERVA skal operere indendørs, kan GPS ikke bruges. MINERVA bruger i stedet sine sensorer og et kort over museet til at finde ud af, hvor den er. MINERVA benytter en metode baseret på sandsynlighedsmodeller af robottens bevægelser og sensorernes registreringer. Metoden hedder Monte Carlo Lokalisering og blev udviklet første gang til MINERVA. Siden er metoden blevet anvendt bl.a. i førerløse biler til at vurdere ruter, forhindringer, osv.
I robotkurset på Institut for Datalogi har de studerende arbejdet med Monte Carlo Lokalisering på LEGO Mindstorms robotter. En LEGO robot skulle finde ud af, hvor den var i forhallen på Aarhus Banegaard. I oplægget fortælles om Monte Carlo Localization, MINERVA og LEGO robotter i Banegaardshallen.
Maksimalt antal deltagere: 30
Workshop I2: Nanosolceller
“Du bedes møde op på Gustav Wieds vej 14, 8000 Aarhus C, i foyeren (Det store rum med vindeltrappe). Her vil underviserne finde jer, og bringe jer til laboratoriet. I bedes have læst øvelsesvejledningen inden øvelsens start, den kan findes på http://www.e-pages.dk/
Abstract: Har du nogensinde undret dig over, hvordan vi kan observere fænomener og manipulere ting på nanoskalaen? AFM teknologi og elektron mikroskopi er hovedsten i dette, og der vil blive stiftet bekendtskab med disse både ved egne hands-on forsøg, perspektiverende foredrag og fremvisning af forskningsudstyr.
Vært: iNANO (Interdisciplinary Nanoscience Center)
Særligt relevant for følgende gymnasiefag: Fysik, Matematik, Kemi
Maksimalt antal deltagere: 20
Workshop I3: Tarmkræft (Foulum)
"Deltagerne skal møde ved receptionen ved AU- Foulum, Blichers Allé 20, 8830 Tjele, kl 16. Der kommer jeg og henter dem og tager dem med i Mødelokalet i Bygning D20 ved Institut for Husdyrvidenskab.
Deltagerne må gerne medbringe PC og evt. et USB stik hvis de f.eks. vil have materiale (PP-slides og billeder) med hjem. Øvelsesvejledning, som skal være læst igennem inden seminaret, vil blive fremsendt."
Abstract: Gennem undervisningsforløbet får eleverne indsigt i celledyrkningsmetoder til undersøgelse af vækst af celler i kultur, som kan anvendes til både kræftceller og normale celler. I øvelsen får eleverne også lejlighed til selv at vurdere – udfra billedmateriale og mikroskopi af cellekulturer - om celler er kræftceller eller normale celler.
Maksimalt antal deltagere: 12
Generelt om fordybelsesseminarerne:
Fordybelsesseminarerne er struktureret således, at der er 9 seminarer, som I skal vælge 4 af. Der vil være ét fordybelsesvidenskab på Sundhedsvidenskab (HE), hvor I kan prioritere, hvilket institut I vil på. Der vil være to fordybelsesseminar på Naturvidenskab (ST), på hvilke I bliver distribueret ud på seks forskellige institutter efter egen prioritering. Både VIA University College, Humaniora (Arts) og Samfundsvidenskab (BSS) udbyder to fordybelsesseminarer i henholdsvis Aarhus og Herning. Vi anbefaler meget, at I ikke lader geografi, men interesse afgøre jeres valg mellem de fem tilbud.
Som udgangspunkt vil der kun være plads til, at I vælger 4 af de 9 tilbud, men når vi har set fordelingen, kan det godt være, vi åbner for, at man kan tilmelde sig et ekstra.
-
Antal deltagere62
-
TypeObligatorisk