Kvarker, kræfter og kvanter
Kvarker, Kræfter og Kvanter
Fysikkens standardmodel
v/professor Ulrik Ingerslev Uggerhøj, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Det tilskrives Einstein at have udtalt, at det mest ubegribelige ved naturen er, at vi som mennesker begriber den. Og det er da også forunderligt, at naturens kompleksitet – tænk bare på de mange grundstoffer, for ikke at tale om deres utallige kombinationer i molekyler – kan tilskrives i bund og grund 3 partikler. Det har dog vist sig, at der er en del flere end de ’nødvendige’, og at partiklerne informerer hinanden om deres eksistens ved hjælp af andre slags partikler, der repræsenterer feltets påvirkninger – f.eks. magnetfelter, hvis virkning kan ses, hvis man strør jernspåner ud på en plade over en stangmagnet. Den såkaldte ’standardmodel’ for partiklerne og deres vekselvirkninger vil blive gennemgået, og der vil afsluttes med, hvorfor fysikere – på trods af denne models ekstreme præcision - ikke mener, det kan være hele sandheden.
*OBS!
I skal være opmærksomme på, at jeres reserverede plads bortfalder kl. 17. Det er derfor vigtigt, at I ankommer før kl. 17, selvom foredraget først starter kl. 17.15.
Seminaret afholdes i samarbejde med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening.
-
Antal deltagere60
-
TypeValgfri