Valgfrit arrangement: Kommunikationsmedarbejderens ABC
Stort set alle virksomheder og organisationer arbejder med kommunikation, og mange steder er der ansat kommunikationsmedarbejdere til at løse opgaverne – opgaver der varierer fra organisation til organisation, men som også på mange måder ligner hinanden.
Arbejder du med kommunikation i erhvervsmæssig eller frivillig sammenhæng, og har du brug for at blive opdateret med den nyeste viden på kommunikationsområdet? Så kan du med denne forelæsningsrække blive klædt endnu bedre på til nogle af de helt konkrete udfordringer, du står overfor i hverdagen.
Forelæsningerne stiller bl.a. skarpt på, hvordan du strukturerer og skaber overblik over dine projekter og hvilke elementer, du skal overveje i planlægningen af kommunikation for at få dit budskab igennem. Hør hvordan du opbygger en nettekst, kommunikerer overbevisende og tillidsvækkende, og hvordan du optimerer dit sprog og undgår formelle fejl. Derudover giver rækken et indblik i den nyeste udvikling inden for sociale medier, og hvordan disse medier kan integreres i kommunikationsindsatsen.
20/11: Skriv kreativt, godt og hurtigt
Journalist, cand.mag. Mikkel Hvid
Arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet Aarhus, Emdrup, Herning & Ebeltoft
-
Antal deltagere10
-
TypeValgfri