SEMINAR B: Akademisk argumentation
- ”Det er ren retorik!” er en vending de fleste kender. Vendingen afspejler en udbredt opfattelse af retorik som floromvunden eller manipulerende tale uden reelt indhold. Retorik som fag er imidlertid en 2500 år gammel kommunikationsvidenskab, der blandt andet tilbyder os ressourcer til at analysere, vurdere og producere argumentation. Argumentation spiller en stor rolle i mange kommunikative kontekster. Vi diskuterer fx, om Lars Løkke eller Helle Thorning er den bedste statsminister, hvem der skal tage opvasken efter aftensmaden, hvilken sanger der skal vinde X-factor, og hvad budskabet mon er i Pontoppidans ”Lykke-Per”. Men hvad er argumentation egentlig? Og hvornår er argumentation god eller dårlig, rimelig eller urimelig, etisk eller uetisk? Det skal vi undersøge ved hjælp af klassisk og moderne retorisk teori og eksempler på både privat, politisk og akademisk argumentation. Målet er at blive klogere på de krav og konventioner, der gælder inden for de forskellige sfærer.
Ovenstående er blot nogle af de emner, som retoriker Sofie Venge Madsen vil komme ind på i sit foredrag fredag eftermiddag og aften.
Kl. 16 – 16.30 Indkvartering og velkomst
Kl. 16.30 – 17.15 Forelæsning ved Retoriker Sofie Venge Madsen fra Aarhus Universitet
Kl. 17.30 – 18.15 Workshop ved Sofie Venge Madsen
18.15 – 19.00 Middag
19.00 – 21.30 Workshop og X-factor show
- Hvordan skelner vi mellem redelig og uredelig forskning? Professor i datalogi og medlem af Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) Susanne Bødker fra Aarhus Universitet vil lørdag formiddag fortælle os om, hvordan hun i sit arbejde for udvalget skelner mellem redelig og uredelig forskning. Kort sagt, hvad er valid videnskab, og hvad er ikke? Hvordan genkender man fusk, og hvad er risikoen ved at råbe: Svindel!?
Kl. 8.00 – 8.45 Morgenmad
Kl. 9.00 – 9.45 Forelæsning ved Professor i datalogi og medlem af Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) Susanne Bødker fra Aarhus Universitet
Kl. 10.00 – 10.45 Workshop ved Susanne Bødker
Kl. 11.00 – 12.00 Logo-konkurrence, lav det fedeste logo til en ATU hættetrøje
Kl. 12.00 – 12.30 Frokost
Kl. 12.30 – 13.00 Logo afstemning
Kl. 13.00 – 13.30 Evaluering af seminar A og B
Kl. 13.30 – 14.00 Oprydning og afrejse
Hvis I ønsker at overnatte på Viby Gymnasium, skal I medbringe et liggeunderlag, sovepose, toiletsager mm. Overnatningen finder sted i klasselokaler og der er naturligvis mulighed for et bad i idrætshallen.
Tilmelding til overnatning og morgenmad kommer snart.
Hvis I ikke overnatter, møder I kl. 9 lørdag morgen.
-
TypeObligatorisk