Slangen, strudsen, giraffen og din sundhed
Slangen, strudsen, giraffen og din sundhed
Professor i zoofysiologi Tobias Wang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Slanger kan faste i flere år og giraffer trives med et enormt blodtryk som ville slå de fleste mennesker ihjel. I dyrenes verden finder vi en række sære fysiologiske tilpasninger som forklarer hvorfor dyrene lever som de gør. Og ved at studere disse særlige mekanismer hos disse særlige dyr får vi ny viden om hvordan vores egen krop fungerer – både under normale forhold og når vi bliver syge.
Med udgangspunkt i studier af slangens stofskifte og fordøjelsessystem hører du om hvad der sætter grænsen for vores tolerance over for sult. Hvordan fungerer mavetarmsystemet når vi får mindre føde end nødvendigt? Her inddrager foredraget uhyggelig viden fra Warszawas jødiske ghetto under Anden Verdenskrig. Hør også om hvordan giraffer, strudse og slanger er med til at forklare hvordan hjertet har udviklet sig gennem evolutionen og de problemer der opstår hos mennesker med forhøjet blodtryk.
*OBS: Foredraget starter kl. 19.00, men billetten er bortfaldet ved fremmøde efter kl. 18.45. Afkrydsning sker i nærheden af elevatoren på etagen på samme niveau som søen.
Seminaret afholdes i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus.
-
Antal deltagere30
-
TypeValgfri