Seminar F: Fantomet i operaen (Fordybelsesseminar, humaniora ARTS)

AU Herning, Siemens Auditoriet, Birk Centerpark 15 7400 Herning
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2014 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Tirsdag, 30. juni 2015 - 12:00
Musikdramatik er en interessant kunstform, ikke mindst fordi den blander og sammensmelter en lang række af andre kunstneriske udtryk som f.eks. skuespil, litteratur, musik, billedkunst, dans m.m. Typiske eksempler på musikdramatiske genrer er opera, operette og musical. I dette miniseminar vil vi se nærmere på musicalgenren eksemplificeret ved Andrew Lloyd Webbers musical fra 1986, The Phantom Of The Opera. 
 
Webbers værk er baseret på Gaston Lerouxs roman, Le Fantôme de l’Opéra, fra 1910, men handlingsmæssigt ikke helt identisk med originalen. Analyser af et sådant værk kan have mange forskellige foci. Vi vil især berøre nogle af de arketypiske strukturer, der aftegner sig i persongalleri og handling (og accentueres gennem musikken) og se på, hvordan disse kunne være billeder på almene menneskelige udviklingsprocesser.
 
Som forberedelse bedes man læse Brittany McSorleys artikel, Archetypical Characters: Your Literary Guide på: 
 
 
samt også gerne et handlingsreferat af musicalen, f.eks. på:

http://www.theatre-musical.com/phantom/synopsis.html


Underviser: Studielektor Martin Guldberg Jensen

Læs mere om Martin HER

16.00-17.30: Forelæsning
17.30-18.00: Aftensmad
18.00-19.30: Forelæsning

Generelt om fordybelsesseminarerne:

Fordybelsesseminarerne er struktureret således, at der er 9 seminarer, som I skal vælge 4 af. Der vil være ét fordybelsesvidenskab på Sundhedsvidenskab (HE), hvor I kan prioritere, hvilket institut I vil på. Der vil være to fordybelsesseminar på Naturvidenskab (ST), på hvilke I bliver distribueret ud på seks forskellige institutter efter egen prioritering. Både VIA University College, Humaniora (Arts) og Samfundsvidenskab (BSS) udbyder to fordybelsesseminarer i henholdsvis Aarhus og Herning. Vi anbefaler meget, at I ikke lader geografi, men interesse afgøre jeres valg mellem de fem tilbud.
Som udgangspunkt vil der kun være plads til, at I vælger 4 af de 9 tilbud, men når vi har set fordelingen, kan det godt være, vi åbner for, at man kan tilmelde sig et ekstra.

  • Antal deltagere
    115
  • Type
    Obligatorisk