Seminar L: Retorik og argumentation

Aarhus Universitet, Campus Herning, Birk Centerpark, 7400 Herning, Siemens Auditoriet (3107)
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2013 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 12. januar 2015 - 12:00

Seminar L tilrettelægges i samarbejde med School of Arts. 

Sofie Venge Madsen fra Intitut for Æstetik og Kommunikation - Retorik

Anders Hjortskov Larsen fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale medier - Team for Didaktisk udvikling

Argumentation spiller en central rolle i mange kommunikative kontekster. Vi diskuterer fx, om Lars Løkke eller Helle Thorning er den bedste statsminister, hvem der skal tage opvasken efter aftensmaden, om Allan Simonsen burde have vundet ’Vild med dans’, og hvad budskabet mon er i Pontoppidans ”Lykke-Per”.

- Men hvad er argumentation egentlig? Og hvornår er argumentation overbevisende? Det skal vi undersøge ved hjælp af retorisk teori og eksempler på både privat, politisk og akademisk argumentation. Målet er at blive klogere på de krav og konventioner, der gælder inden for de forskellige sfærer – og at blive i stand til selv at producere overbevisende argumentation.

I skal som forberedelse til dette seminar have gjort følgende:

- Læs materialet, der ligger i højre side af skærmen

Se de fire videoer om Akademisk Argumentation af Rikke Gottfredsen

Tage en af jeres egne opgaver/rapporter med til dagen. Det kan både være en biologi-rapport, en dansk stil, en historie-opgave eller noget helt fjerde. 


Program

16.00-16.15:  Introduktion til 'Retorik og argumentation'
16.15-17.00:  Oplæg 1. del og summeøvelser
17.00-17.45:  Aftensmad
17.45-18.15:  Oplæg 2. del
18.15-19.15:  Arbejde i grupper
19.15-19.30:  Fælles opsamling og afslutning

  • Type
    Obligatorisk