Flyvetur over og under jorden - efter vand og guld
Professor Kurt Sørensen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Vand er en livsnødvendighed for mennesket og ikke altid let at finde. Tit skal store arealer undersøges for at finde de underjordiske vandmagasiner.
Danske forskere har udviklet den helikopterbårne metode, SkyTEM, til hurtigt og effektivt at kortlægge grundvandet og dets beskyttelse. Og ikke nok med det: Drengedrømmen om at kunne finde guld har nu fået sin virkelighed i metodens alternative anvendelse; nemlig i efterforskningen af mineraler.
For at kunne udvikle den helikopterbårne metode har forskerne skulle løse en lang række problemstillinger og de har ofte stået i svære og tilsyneladende uløselige situationer. Fx: Hvordan får vi en 500 m2 spole op at hænge under en helikopter? Hvordan får vi slukket for 250 A i løbet af milliontedele af sekunder? Hvordan får vi målt spændinger i milleardtedele af volt medens vi flyver 100 km gennem lufthavet i blæst og regn? Og hvordan måler vi de mikroskopiske strømme 400 meter nede i jorden.....?
Hør om anvendelsen og udviklingen af SkyTEM-metoden fra garagemodellen frem til det højteknologiske måleinstrument som det er i dag – og hør om de tekniske landvindinger og den mekanisk snilde som har bragt forskerne på helikopterekspeditioner til mange eksotiske steder i verden.
OBS: Foredraget starter kl. 19.00, men billetten er bortfaldet ved fremmøde efter kl. 18.45. Afkrydsning sker i nærheden af elevatoren på etagen på samme niveau som søen.
-
Antal deltagere35
-
TypeValgfri