Minedrift i rummet - OBS! Ny dato
Foredrag
Torsdag, 4. dec. 2014, kl. 17:15*
Ved Astrofysiker og chefkonsulent Michael Linden-Vørnle,
Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU
Udvinding af værdifulde råstoffer fra asteroider lyder måske som ren science fiction, men to private firmaer arbejder faktisk på sagen. I april 2012 annoncerede firmaet Planetary Resources deres planer om minedrift på asteroider og i slutningen af januar i år kom så en ny spiller på banen: Deep Space Industries. Begge firmaer har helt konkrete planer om at omsætte deres visioner til realitet i de kommende år selvom en egentlig minedrift ligger langt ude i fremtiden. Også NASA er på banen med en ambitiøs, men også mere langsigtet plan om at indfange en asteroide, bringe den i kredsløb om Månen og så landsætte astronauter på asteroiden.
I foredraget skal vi se på hvilke potentielle gevinster og udfordringer, der er forbundet med at gennemføre minedrift i rummet – på asteroider, på Månen og længere ude i Solsystemet.
*OBS!
I skal være opmærksom på, at jeres reserverede plads bortfalder kl. 17. Det er derfor vigtigt, at I ankommer før kl. 17, selvom foredraget først starter kl. 17.15.
-
Antal deltagere15
-
TypeValgfri