Misinformation på de sociale medier: Hvem spreder det, hvorfor spredes det, og hvad kan vi gøre ved det? (Fordybelsesseminar, samfundsvidenskab, BSS)

Aarhus Universitet, Campus Herning, lokale 2002, Birk Centerpark, 7400 Herning
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2019 – men du skal logge ind først.
Afdeling
1-årigt
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 19. oktober 2020 - 12:00

v/Michael Bang Pedersen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Politikere og medier er i stigende grad bekymrede over de sociale mediers påvirkning af demokratiet. I forbindelse med valget af Donald Trump som præsident i USA, Brexit-afstemningen i Storbritannien og en række andre valg er de sociale medier blevet brugt til at sprede misinformation og "falske nyheder". 

I dette fordybelsesseminar skal vi se på fænomenet; vi skal se på hvem, der spreder misinformationen, og hvilke motiver de har. Og vi skal se på, hvilke løsninger, som demokratier har taget i brug mod misinformationen.

Et af budskaberne vil være, at mange af de eksisterende løsninger (såsom fakta-tjek) ikke er helt nok til at dæmme op for problemet. I stedet bør vi som samfund indse, at spredningen af misinformation har rod i dybe politiske spændinger internt i de vestlige demokratier, som har været stigende henover de sidste årtier.

I vil blive introduceret til den allernyeste forskning inden for området og deltage aktivt i mindre workshops omkring konsekvenserne og de mulige løsninger.​

 

  • Type
    Valgfri