#MakeWhatsNext – Girlz in Tech under IWDK
#MakeWhatsNext – Girlz in Tech er et globalt initiativ fra Microsoft som fokuserer på piger og kvinder i teknologibranchen. Initiativet bygger på at få kvinder til at forelske sig i programmering samt at demontere påstanden om at teknologi ikke er for kvinder. Du kan læse mere på Microsofts hjemmeside. #MakeWhatsNext afvikles under Internet Week Denmark, torsdag den 20. april på Dokk1, fra kl 17:00-20:00. Workshoppen er rettet mod piger i gymnasie alderen. Det er gratis at deltage, det kræver blot tilmelding via Aarhus Kommunes Biblioteker.
Arrangementet afholdes i et samarbejde mellem Coding Pirates, Microsoft, ATU, den kommunale IT- og innovationsafdeling ITK og Internet Week Denmark. Pigerne kan ifølge arrangørerne blive inspireret til arbejde med teknologi imens de får mulighed for at høre om forskellige jobperspektiver inden for teknologi og samtidig prøve kræfter med forskellige teknologier. Via små oplæg og workshops om bl.a. programmering og robotteknologi, bliver piger introduceret for nogle af de mange muligheder teknologien og arbejde med teknologi har
Program:
Kl. 17.00-17.05: Velkommen
Kl. 17.05-17.20: Teknologisk udvikling af byerne
Hvad betyder den teknologiske udvikling for byerne og hvilke arbejdsfelter er der ind i det? Teknologien bliver en konstant mere omsiggribende faktor i vores byer og i de offentlige services. Det betyder, at borgerne og flere og flere faggrupper skal forholde sig til brugen af og udviklingen af teknologien. I oplægget vil der blive stillet skarpt på Aarhus som Smart City, på udviklingsområder og der vil være eksempler på nye teknologiske services. V/ Louise Overgaard
17.20-17.40: Tag ansvar for fremtidens teknologi
Med udviklingen af teknologier, online services og digitale produkter følger der ikke altid kun positive oplevelser og effektive løsninger. For når man udvikler nye teknologier, værktøjer og/eller services medfølger der også etiske problemstillinger omkring hvem man påvirker og hvad man påvirker. ”To design is to design people’s lives” siger de to designforskere Jonas Löwgren og Erik Stolterman, så man har dermed et stort ansvar som afsender af digitale produkter. Dette lille oplæg vil derfor rejse spørgsmål via de nyeste eksempler hvor det er gået galt, omkring det etiske ansvar man har som designer og udvikler, hvad angår persondataindsamling, algoritmer, digital overvågning, bias i teknologi med mere, samt præsenterer en stor håndfuld kvindelige rollemodeller, der går forrest i feltet om, at skabe bedre og mere sikker teknologi. V/ Caroline Lundqvist
17.40-17.45: Præsentation af workshops
17.45-18.45: 1. runde workshops
18.45- 19.00: Sandwiches
19.00-20.00: 2. runde workshops
20.00-2015: Afrunding
Workshops:
1. station Programmering: Malou og Vanessa
Unity
Lav dit eget computerspil!
Unity er an verdens mest populære platforme til spiludvikling – og det er alt lige fra 2D arkade spil til eventyrspil i imponerende 3D verdener. I denne introduktion til Unity vil vi gennemgå nogle af de mest basale funktioner, der gør det nemt for dig at komme i gang med dit helt eget computerspil.
2. station Robotteknologi: Claus og Jennifer
LEGO Mindstorms
Prøv at programmere robotter!
Der bliver flere og flere robotter rundt om os. Helt grundlæggende er det noget mekanik, som kan se ud på alle mulige måde. Uanset, hvordan de ser ud, har de dog det til fælles, at de er programmeret. De er programmeret til at hjælpe os i hverdagen med en række forskellige praktiske gøremål, til at underholde eller man kan lege med dem.
I denne workshop skal I prøve at programmere robotter til at zumo-bryde – den bedste robot vinder!
3. station Konceptudvikling af Smart City services: Marianne
ITK i Aarhus arbejder meget med begrebet Smart Cities. Vi har adgang til åbne data, som kan fortælle noget om Aarhus. Kombineret med de rette sensorer og andre teknologier, kan vi være med til at give værdi for Aarhus’ borgere.
Men hvad betyder begrebet Smart City for dig?
Overvej på hvilke områder, data og teknologi kan gøre hverdagen lettere. Tag udgangspunkt i jer selv, jeres venner eller jeres familie. Hvilke situationer kan I komme i tanke om? Det kan være situationer der irriterer jer eller hvor I ser at der er et problem. Hvad ville være smart at kunne i de situationer?
I workshoppen eksemplificerer Marianne, hvordan hun arbejder i en snitflade mellem teknologi og designtænkning.
4. station Makey Makey: Josephine
Computere i alting – tag computeren på!
Tema: Lav din egen wearable controller med Makey Makey
Wearables betegner en type teknologi som kan bæres på kroppen. De kan tjene vidt forskellige formål og ofte gør de brug af en helt masse sensorer, der kan indsamle data om vores færden. De mest populære wearables som vi kender dem idag er rettet mod fitness (måling af aktivitet, søvn, puls osv), og hjælper os med at blive opmærksomme på vores helbred. Men udover at gøre teknologien mere handy, åbner wearables også op for helt nye måder at interagere med teknologi, fordi computeren går hen og bliver en del af os og det vi gør (kropsliggørelse).
Motivation: Hvad hvis I kunne bruge jeres kroppe til at styre slideshowet i jeres powerpoint præsentationer, sådan at jeres fysiske handlinger blev en del af præsentationen? F.eks. så man bliver nødt til at highfive for at skifte slide.
Designopgave: I skal lave nogle forskellige wearable genstande (2-3 stk: en til earth, en til højre pil, en til venstre pil), som kan tages på af to eller flere ad gangen. I grupper på 2-3 stykker skal I eksperimentere med forskellige slags ledende materialer, som laver et elektrisk kredsløb når de bliver sat sammen. Lav f.eks. et armbånd eller en halskæde eller en t-shirt.
-
Antal deltagere20
-
TypeValgfri