Seminar Q: Kreativitet og Innovation

Aarhus Universitet, bygning 1441, auditorium 1, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2020 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Fredag, 31. december 2021 - 12:00

Kreativitet – mellem klar struktur og produktivt kaos 

Hvor kreativitet tidligere blev opfattet som en medfødt evne hos en begrænset skare af kunstnere, ser vi i dag kreativitet som en metode, vi alle kan tilegne os (i større eller mindre grad) og anvende i en lang række sammenhænge. I løbet af denne workshop stiller vi skarpt på nyere definitioner af kreativitet, forskellige faser af den kreative proces, kreativitetsfremmende værktøjer og teknikker samt eksempler på anvendt kreativitet i forbindelse med innovative projekter.

Program

16.00: Velkomst v/ATU | Midt
16.05: Introduktionsforelæsning: Hvad taler vi om, når vi taler om kreativitet v/Michael Mose Biskjær
Kreativitet er et af de mest komplicerede (og romanticerede) begreber i vores kultur. Samtidig regnes kreativitet som en af de vigtigste kompetencer, når fx virksomheder skal finde de dygtigste nye medarbejdere. Det stiller ikke mindst unge under uddannelse i et dilemma: Hvordan kan man skærpe sine konkrete kompetencer inden for noget så abstrakt som kreativitet? I dette oplæg vil Michael Mose Biskjær, ph.d., fra Aarhus Universitet introducere udvalgte resultater og indsigter fra den aktuelle kreativitetsforskning––hvor vi har været, og hvor vi er på vej hen––så vi i fællesskab kan blive lidt klogere på, hvad vi taler om, når vi taler om kreativitet.
17.00: Pause 
17.05: Introduktion til The Kitchen Aarhus Universitets startup hub v/Adriana Maria Hansen
17.35: Pause med Sandwich
18.00: Kreativitetsworkshop v/Anne Harrits og Rasmus Bach Frandsen, ATU | Midt
19.50: Fælles afrunding og opsamling

 

Formål

Seminar Q: Kreativitet og innovation har til formål at vise jer, hvordan en kreativ proces kan se ud, og hvordan I selv kan anvende den som værktøj i andre sammenhænge.

  • Type
    Obligatorisk