Sprog som vindue til verden. Introduktion til Faculty of ARTS (humaniora)

Sprog
Aarhus Universitet, Nobelparken, Nobelauditoriet, Bygning 1482, lokale105
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2023 – men du skal logge ind først.
Afdeling
1-årigt
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 11. april 2024 - 12:00

Sprog som vindue til verden
Humaniora er mange ting. Du får en kort introduktion til humaniora i dag med fokus på sprog.

Interesserer du dig for sprog, kultur og samfund? Synes du, sprog er spændende og interessante? Eller brænder du for et arbejde i EU eller inden for kommunikation med folk fra andre kulturer? Så er en uddannelse og karriere inden for sprog muligvis noget for dig.

Men hvad er sprog? Hvad vil det sige at arbejde med og forske i sprog? Hvorfor er sprog i det hele taget vigtigt? Og hvad kan du bruge sprog til?

Dagens program er spækket med spændende eksempler, der viser, hvordan fremmedsprogkompetencer er afgørende for Danmark, hvorfor fremmedsprog er både spændende og vigtige, og hvad du kan bruge en uddannelse i fremmedsprog til.

Hør noget om sammenhængen mellem sprog og hjerne, sprog og kultur, og om, hvordan forskelle mellem sprog viser sig. Du kan også høre om livet som sprogofficer i Forsvaret – en uddannelse, hvor du ikke bare lærer sprog på højt niveau, men også møder verden gennem en ny kulturforståelse med mulighed for udsendelse på internationale missioner.

Dagen er arrangeret af Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) i samarbejde med Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) og Aarhus Universitet (AU).

Program

09.45: Ankomst

10.00: Velkomst v/Anne Harrits, ATU | Midt

10.05: Hvad er humaniora? v/Niels Overgaard Lehmann, prodekan på Faculty of ARTS, Aarhus Universitet

10.30: Hvorfor er sproget så svært, når det er så let? v/Ken Ramshøj Christensen, lektor, Aarhus Universitet

11.10: Pause

11.20: Det hele handler om sprog: Hvor farlige er de kinesiske "ulvekriger" diplomater på X (Twitter) v/Mette Thunø, lektor, Aarhus Universitet

12.00: Frokost

12.30: Workshops (info om workshops følger)

Workshop 1: Livet som sprogofficer - væbnet med sprog v/Louise Dolberg og Rune Væver Hartvig, Forsvaret

Workshop 2: Har vi brug for oversættere - vi har jo Google Translate? v/Claus Thornby Larsen, Europa-Kommissionen, repræsentation i Danmark

Workshop 3: Fra Danmark til verden og fra verden til Danmark: Country-of-Origin i markedskommunikation v/Martin Nielsen, lektor, Institut for Kommunikationg og Kultur, Aarhus Universitet

13.30: Pause

13.45: Fælles opsamling på workshops - 2 fra hver workshop præsenterer i plenum, hvad I har arbejdet med og lært.

14.05: Sproget sprudler - før, i og efter skolen v/Line Møller Daugaard, docent, VIA University College

14.45: Jamen, hvad SKAL vi da med de der sprog? v/Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder, Det Nationale Center for Fremmedsprog

15.00: Fælles refleksion

15.15: Tak for i dag
 

  • Ansvarlig
    CF
  • Type
    Valgfri