Vi går dybere ned i naturvidenskaben
Måling af kvadratrod 2 og hjerterytmer og meget andet på samme aften
Af: Lotte Bjerre
Vi vendte for anden gang tirsdag tilbage til Faculty of Science, denne gang dog en mere specificeret dag. Sidst vi var på besøg handlede det meget om alle de ting stedet har at tilbyde. I kontrast til dette var der denne gang tid til fordybelse. Vi lagde ud med en fælles introduktion hvori Klaus Thomsen ville bevise hvad der for nogle af os nok virkede usandsynligt, nemlig at man ikke kan måle længden af kvadratrod to. Ved hjælp af matematiske værktøjer endte det vist også med at han mere eller mindre fik os overbevist – i hvert fald dem som kunne følge hans til tider snørklede argumentation.
Efter dette blev vi delt ud på de på forhånd valgte workshop. Der var mulighed for at høre om sandsynlighedsregning, hjertet, laser og grafen, altså emner fra henholdsvis matematik, biologi og fysik.
Selv hørte jeg om hjertet, om de elektriske impulser der driver det, såvel som alle andre nerver, samt om hjertets funktion. Det var spændende, og udfordrende, foredrag, med stor elevinddragelse, hvor vi blandt andet beregne en nerveimpuls’ hastighed ved at måle hvor lang tid det tog for os at skabe en kædereaktion.
Alt i alt en spændende, udfordrende og meget inkluderende eftermiddag og aften.