EU i verden: Fra fredstid til junglelov? Livestream med Europa-Parlamentet

Hjemme: Livestreames til din computer
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2024 – men du skal logge ind først.
Afdeling
1-årigt
Herning
Viby
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 12. marts 2026 - 12:00

Følg med live på Youtube

I tiden efter murens fald handlede international politik om fælles regler, internationale relationer og udbredelsen af demokrati. Og det var også EU’s helt store fokus. Men Ruslands invasion af Ukraine i 2022 kastede os tilbage til magtpolitikkens grundelementer med stormagtsspil, junglelov og den konstante mulighed for konflikt.

I den ny verdensorden må alle lande kæmpe for overlevelse ved at øge deres egen magt og sikkerhed. Så hvad gør EU nu? Er hård magt den eneste gangbare valuta i verden af i dag? Og er drømmen om demokratiets udbredelse lagt helt i skuffen?

Se med live på YouTube, når medlemmerne af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (næstformand for Europa-Parlamentet, S - S&D), Niels Flemming Hansen (K - EPP), Villy Søvndal (SF - De Grønne), Kristoffer Storm (DD - ECR) og Rasmus Brun Pedersen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet, udfolder den moderne storpolitik for os – fra Rusland og Ukraine til USA, Kina og Mellemøsten. Vært og moderator er Sanne Gram Fadel, ledende udlandsredaktør, DR.

Livestreames direkte på YouTube. Link sendes til alle tilmeldte kort før arrangementet.

  • Ansvarlig
    CWL
  • Type
    Valgfri