Den økonomiske hjerne – livestream med Jon Sigurd Wegener
Vi handler ind, betaler regninger, lægger til side og sparer op. Hver eneste dag træffer vi økonomiske beslutninger.
Hjernen spiller en central rolle for, hvilke økonomiske beslutninger vi træffer, og heldigvis kan vi træne den til at minimere risikoen for at træffe dårlige af slagsen. Så hvis du fx vil blive bedre til at spare op, er der hjælp at hente.
Til denne livestream kan du opleve Jon Sigurd Wegener, der er hjerneforsker og ekstern lektor i neuroøkonomi på CBS. Han gør os klogere på, hvordan vi kan kombinere viden om hjernen, økonomi og psykologi for bedre at forstå vores økonomiske adfærd.
45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål.
Tilmelding
Du skal selv tilmelde dig ("købe en billet", det er gratis) direkte ved Folkeuniversitetet og oplyse dine kontaktoplysninger, så du kan modtage link til streaming. Dette gøres via følgende link: https://fuau.dk/aarhus/program/livestream/den-oekonomiske-hjerne-livestream-med-jon-sigurd-wegener-2321-290
Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig. Tilmeld dig også som normalt her på siden så forelæsningen fremgår af din aktivitetsoversigt.
OBS!
Tilmeld dig i god tid, og husk at tjekke dit spamfilter.
Brug gerne en pc med browserne Google Chrome, Microsoft Edge eller Mozilla Firefox, hvor du kan deltage i forelæsningen direkte i browseren og ikke behøver at installere noget.
Skal du deltage fra en iPad/iPhone, kræver det, at du installerer appen Microsoft Teams og opretter en brugerprofil.
-
TypeValgfri