Jordens klima og menneskets udvikling

v/Mads Faurschou Knudsen, Ph.d., Professor, Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
Mennesket er nu ved at forandre Jordens klima gennem vores udledning af drivhusgasser, men påvirkningen går i høj grad også den anden vej. Menneskets udviklingshistorie over de sidste par millioner år er således tæt forbundet med ændringer i Jordens klima, som både har forårsaget evolutionære ændringer og ændret betingelserne for menneskets udbredelse. For at forstå det komplekse samspil mellem klimaet og menneskets udvikling er det nødvendigt at studere hvordan og hvornår klimaet har ændret sig, samt hvordan disse ændringer har påvirket forhistoriske mennesker.
I dette foredrag vil jeg tage tilhørerne med på en rejse gennem de sidste ca. 3 millioner år af Jordens historie og give et indblik i hvordan klimaet har ændret sig i denne tidsperiode. Jeg vil også beskrive hvordan disse klimaændringer har haft afgørende betydning for menneskets udvikling fra homininer (forhistoriske abe-lignende mennesker) til det anatomisk moderne menneske (alle nulevende mennesker). Undervejs i foredraget vil jeg også give eksempler på projekter hvor vi arbejder med at studere ændringer i Jordens klima samt tidsbestemme vigtige begivenheder i menneskets udvikling og udbredelse på Jorden.
Seminaret afholdes i samarbejde med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening.
I skal være opmærksomme på, at jeres reserverede plads bortfalder kl. 17. Det er derfor vigtigt, at I ankommer før kl. 17, selvom foredraget først starter kl. 17.15.
-
Antal deltagere20
-
AnsvarligRSN
-
TypeValgfri