Introduktion til naturvidenskab og ingeniørvidenskab

Aarhus Universitet, Bygning 1593, lokale 012, Inano, Langelandsgade/Gustav Wieds Vej, 8000 Aarhus C
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2022 – men du skal logge ind først.
Afdeling
1-årigt
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 4. maj 2023 - 12:00

Hvad er Naturvidenskab og ingeniørvidenskab? Hvordan adskiller det sig fra de andre fakulteter? Hvem læser der? Hvem forsker der? Hvad laver de egentlig?

 
Efter denne aften kan du danne dig svar på disse spørgsmål. Du vil høre lidt generelt om det naturvidenskabelige og det ingeniørvidenskabelige fakultutet, du vil møde en forsker, du vil snakke med studerende, og du får selv fingrene ned i noget af det faglige stof, der er karakteristisk for naturvidenskab og ingeniørvidenskab.
 
Program
16.00: Velkomst
16.05: Introduktionsforelæsning v/Mads Bendixen, The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center, Aarhus Universitet
Noget, næsten alle ved, er, at vi mennesker, siden Paris-aftalen blev indgået i 2015, er fortsat ufortrødent med at udlede enorme mængder drivhusgasser. Det presser jordens klima til det yderste. Noget, kun et fåtal ved er, at mængden af ekstra CO2 i atmosfæren nu er blevet så stor, at vi kun med teknologisk hjælp har en chance for at holde temperaturstigningen på 2 grader siden industrialiseringen.
Den forskning og teknologi, vi behøver for at nå vores mål er meget varieret. Noget er nyt og uprøvet, andet er forældet og ineffektivt. Men en ting er sikkert – der behøves meget mere forskning for at finde de metoder og teknologier, som kan hjælpe os. Det spænder lige fra kemiens organiske syntese og geologiens viden om den danske undergrund til reduktion af køernes prutter. Fra det fysiske til det biologiske og det teoretiske til det anvendte.
Alt sammen noget, som Aarhus Universitets tekniske og naturvidenskabelige uddannelser arbejder med.
Ydermere er forskningen presset på tid og skala – løsningerne skal være her hurtigt, og de skal være både effektive og store! Men mens klimakrisen buldrer derudaf, tager god og grundig forskning normalt mange år. Derfor skal forudsigelser og forklaring fundet i naturvidenskaben ved hjælp af ingeniørernes metode oversættes til at kunne løse problemerne, vi står overfor og skaleres både nationalt og internationalt. Finder vi fx. en ny metode til at opfange CO2, nytter det ikke noget, hvis det bare en maskine, som står i universitets baghave.
 
17.00: Pause med sandwich - husk en drikkedunk
17.30: Vælg én af fire forskellige workshops.
20.00: Tak for i aften. Seminaret afsluttes i de respektive workshops
 
Workshop 1: ’Epigenetik – Derfor er du, hvad din mormor spiste’ v/Josephine Lundby 
En menneskekrop består af flere tusind milliarder celler, som alle indeholder det samme arvemateriale - "opskriften på dig". Selv om alle celler indeholder den samme brugsanvisning, så findes der mange forskellige typer af celler, som alle har forskellige funktioner i kroppen. Dette er muligt pga. epigenetik. Små mærker - epigenetiske modifikationer - sættes på DNA'et, og kan på den måde angive, i hvor høj grad bestemte gener er tændte eller slukkede. Disse modifikationer kan påvirkes af mange faktorere, f.eks. miljøet omkring os, den mad vi spiser, den livsstil vi lever og vores alder. 
 
Fag: Bioteknologi, Biologi, Kemi og Idræt 
 
Workshop 2: ​‘Kan man gro organer i en petriskål?’ v/Caroline Markfoged 
I forløbet vil eleverne blive præsenteret for forskning med fokus på stamcelleteknologi og organoider. Organoider er mini kopier af menneskelige organer, som laves ud fra stamceller, og som har stor betydning for fremtidens sygdomsforståelse og sygdomsbehandling. Forståelsen af emnet vil ske gennem et fagligt oplæg og en research-opgave, som kræver elevernes samarbejde. Eleverne vil også få mulighed for at observere medbragte tarm-organoider, for at få et indblik i deres størrelse og udseende. 
 
Fag: Bioteknologi 
 
Workshop 3: 'Biomediering – Bakterier som våben mod forurening' v/Andreas Bugtrup Gravholt 
Bakterier er utroligt diverse med hensyn til deres evne til at nedbryde og omdanne kemiske forbindelser. I dag bruges bakterier til at rense spildevand, reducere CO2-udledning, uskadeliggøre radioaktivt affald og meget mere. I undervisningen vil vi arbejde med bakteriel diversitet, økologi og metabolisme (herunder enzymer). Den tilegnede viden vil derefter bruges til at undersøge og analysere forskellige anvendelsesområder inden for miljøteknologi, hvor bakterier bruges til at forebygge eller bekæmpe forurening. 
 
Fag: Bioteknologi A og Biologi A 

Workshop 4: ‘Fra ide til prototype’ v/Rikke Skjoldager
I workshoppen bliver deltagerne præsenteret for de fire stadier, man typisk gennemgår i et prototyping-forløb: empiri-dannelse, idégenerering, prototypeudvikling og evaluering. Deltagerne arbejder med en problemstilling, og får mulighed for at prøve kræfter med idéudvikling, design og udvikling af en prototype, som de i grupper udvikler under workshoppen. 

Fag: Informatik (m.fl.)
 
Workshop 5: ‘Kan vi endelig forstå uendelig?’ v/Nikolaj Lundbye 
Uendelighed er måske det sværeste, men også mest fascinerende begreb i matematik. Vi kan hurtigt bevise én formel. På 10 gange så lang tid også 10 formler. Men hvordan beviser vi uendeligt mange formler uden det tager uendelig lang tid? Uendelig er ikke et tal, men er alligevel en form for størrelse. Så hvad mener vi overhovedet med uendeligt mange formler. Og findes der forskellige størrelser af uendelig? 
 
Fag: Matematik 

 

  • Type
    Valgfri